ERFAREN AKADEMISK KONSULENT MED STRATEGISK OG POLITISK FLAIR TIL AALBORG UNIVERSITET, CAMPUS I KØBENHAVN

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af Aalborg Universitets campus i København (AAU CPH)? Er du mester i at facilitere og koordinere samarbejde med både eksterne samarbejdspartnere, og mellem interne enheder i en stor organisation? Så har vi en mulighed til dig, som vil bringe dine strategiske evner og politiske flair i spil, når vi arbejder for at skabe de bedste rammer for næste generations vidensmedarbejdere.Jobbeskrivelse

Du er primært ansvarlig for at understøtte campuschefen i de af hans opgaver, der drejer sig om tværfaglige initiativer på AAU CPH og samarbejder med eksterne interessenter, og vil i den forbindelse agere tovholder på hans vegne. Det betyder, at du får en bred kontaktflade, hvor du skal have fingeren på pulsen og identificere relevante potentialer, behov og problemstillinger, som kan spille ind i udviklingen af AAU’s aktiviteter i København. Denne viden bruger du til at facilitere samarbejdet mellem stakeholders i og uden for organisationen, med henblik på at understøtte AAU’s strategi og mål.

En del af opgaveløsningen er også at bidrage til den strategiske kommunikation om AAU og AAU CPH, f.eks. i form af notater/sagsfremstillinger, den årlige beretning for campus, præsentationer og korrespondance med interne og eksterne stakeholders. Du bliver desuden kontaktperson for virksomheder og studenterorganisationer på campus og udvalgssekretær for diverse råd og udvalg, som campuschefen er involveret i.

Du vil blive ansat i Fælles Service CPH, som er den administrative enhed på AAU CPH, og bliver en del af administrations- og ledelsessupportteamet, der består af i alt fire medarbejdere med forskellige fagligheder, som samarbejder om at understøtte campuschefen i hans daglige arbejde.

Primære opgaver:

  • Understøttelse af campuschefen ift. strategiske og tværfaglige aktiviteter
  • Facilitering og koordinering af samarbejde mellem stakeholders i og uden for AAU
  • Bidrage til den strategiske kommunikation ifm. opgaveløsningen
  • Udvalgssekretær for diverse råd og udvalg
  • Campusudvikling, herunder understøttelse af studiemiljøtiltag og virksomhedssamarbejder
  • Koordinere og bidrage til beregning af fordeling af arealer på AAU CPH i samarbejde med relevante kolleger
  • Indsamling og analyse af data og nøgletal for uddannelser, studerende, økonomi mm. samt beregninger af de skiftende arealbehov på campus.
Om dig:
For at få succes i rollen, skal du være i stand til hurtigt at skabe dig et organisatorisk overblik og etablere gode, tillidsbaserede relationer til kolleger og ledere på alle niveauer i organisationen samt eksterne samarbejdspartnere. Du har erfaring med projektledelse eller håndtering af større og længerevarende processer, der involverer koordinering med flere interessenter og løbende deadlines, som du bruger til at sikre fremdrift i dine opgaver.

Dertil har du politisk tæft og evner at skifte mellem opgaver, som kræver diplomatisk snilde og stærke relationelle kompetencer, og opgaver der fordrer stort overblik, struktur og respekt for deadlines. Da hverdagen er omskiftelig, er det vigtigt, at du kan prioritere dine opgaver løbende og selvstændigt– ofte må planlagte opgaver vige pladsen for mere akutte problemstillinger.

Vi forestiller os, at du:
  • har en relevant videregående uddannelse
  • har flere års solid erfaring fra en lignende stilling, gerne fra uddannelsessektoren eller en styrelse
  • har projektledererfaring
  • har kendskab til dataindsamling og behandling, BI værktøjer og Excel
  • besidder stærke kommunikative evner på både dansk og engelsk
  • er god til at opbygge tillidsfulde relationer og trives i samarbejdet med kolleger med meget forskellige faglige baggrunde
  • arbejder struktureret, videndeler og driver dine egne opgaver.
Hvad får du:
Vi tilbyder en afvekslende hverdag, hvor du får lov til at sætte dit præg på AAU’s campus i København. I Fælles Service CPH er vi kollegaer med mange forskellige fagligheder, som arbejder side om side og på tværs for at give vores studerende de bedste rammer for deres uddannelse og udvikling.

Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor vi interesserer os for hinanden og har højt til loftet. Der er desuden mulighed for distancearbejde 1-2 dage om ugen.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen(inkl. frokost) og ønskes besat pr. 1. august 2023 eller snarest derefter.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte campuschef, Martin Vive Ivø(9940 3777/mvi@adm.aau.dk).

Vi skal modtage din ansøgning senest 5. juni 2023, og forventer at afholde samtaler 12. juni 2023.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ref. nummer
1210036

Ansøgningsfrist
05.06.2023

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.stillinger.aau.dk/teknisk-administrative-stillinger/vis-stilling?vacancyId=1210036

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833357

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet