Erfaren beredskabsmedarbejder med gode skriveevner søges på fuldtid

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bringe din beredskabsviden i spil? Vil du være med til at drive og udvikle Fødevarestyrelsen som professionel beredskabsorganisation? Så er stillingen som veterinær beredskabsmedarbejder måske noget for dig.

Vi styrker vores evne til at håndtere beredskabssituationer, herunder risikostyring, krisestyring, uddannelses- og øvelsesvirksomhed samt tværsektorielt samarbejde. I den forbindelse er der pr 1. oktober 2023 etableret et nyt centralt nationalt beredskabsteam i Fødevarestyrelsens Veterinærområde beliggende i Glostrup. Det nye team er ansvarligt for det samlede veterinære risiko- og beredskabsarbejde i tæt samarbejde med de regionale veterinærenheder, fagkontorer i Fødevarestyrelsens hovedkontor og vores beredskabs- og krisestyringsteam.

Vi har brug for at opkvalificere vores team på fire veterinærfaglige medarbejdere med beredskabsfaglige kompetencer og søger derfor en beredskabsmedarbejder.

Opgaver
Du får en bred vifte af arbejdsopgaver og en stor kontaktflade i hele organisationen, og dine opgaver omfatter i udgangspunktet:
• Varetagelse af processer forbundet med før-, under- og efterfasen af en veterinær beredskabshændelse
• Beredskabsmæssig sparring med sektionslederen
• Evaluering og læring efter hændelser og øvelser
• Udarbejdelse af nationale og regionale beredskabsplaner på veterinærområdet
• Uddannelse, træning og øvelser inden for det veterinære beredskab
• Arbejde med de tværgående beredskabsprocesser på veterinærområdet

Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra forsvaret, beredskabsstyrelsen, politi eller andre myndigheder, hvor beredskab, krisestyring og strategi er en kernefunktion. Du har en beredskabsfaglig baggrund og generalistkompetencer, da der også er en del skriftlige opgaver forbundet med rollen. Du har stærke samarbejdsevner, og har indgående kendskab til og erfaringer fra beredskabs- og krisestyringsområdet.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mange, men vi forventer, at du:
• Har en solid beredskabsmæssig forståelse og erfaring
• Har gode samarbejdsegenskaber og gennemslagskraft
• Har kendskab til offentlig styring, forvaltning og embedsmandsrollen
• Kan holde overblik og bevare roen - også i pressede situationer
• Kommunikerer åbent og klart både på skrift og i tale
• Kan begå dig på alle niveauer i organisationen, er god til at etablere netværk og indgå i tværgående samarbejde.

Vi forventer, at du er initiativrig og tager selvstændigt ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i dine opgaver. Du arbejder struktureret, effektivt og lægger vægt på at overholde frister. Du kan lide at arbejde sammen med andre faggrupper. Du trives i en travl hverdag, hvor dagene sjældent ligner hinanden. I beredskabsrollen skal du være i stand til, at balancere en lang række processer, hvor hele organisationen kan være under både tids- og opgavemæssigt pres.

Om Det Veterinære Beredskab
Det Veterinære Beredskab varetager det samlede danske veterinære beredskab i samarbejde med de regionale veterinærenheder, øvrige nationale enheder i Fødevarestyrelsen og samarbejdsmyndigheder i både ind- og udland. Teamet har ansvaret for alle rikostyrings- og beredskabsmæssige aktiviteter før, under og efter en hændelse og sikrer herunder, at det danske nationale veterinærberedskab er sammenhængende og effektivt på både strategisk, operationelt og taktisk niveau.

Teamet, der er en del af enheden Dyresundhed, er ny-etableret pr. 1. oktober 2023 - og forventes efter en opbygnings-, pilot- og evalueringsfase at være i fuld drift fra sommeren 2024.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er brug for dig snarest muligt og senest pr. 1. januar 2024.

Der er tale om en fuldtidstilling, og ansættelsen sker efter relevant overenskomst afhængig af din uddannelse, kompetencer og erfaring.

Da der er tale om en beredskabsenhed, skal du være forberedt på, at der i særlige situationer kan være behov for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden herunder varetagelse af dag-, aften- og weekendvagter.

Ansøgningsfrist
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job (tryk på ”Søg stilling”) senest d. 8. november 2023.

Vi forventer at samtaler finder sted i uge 46.

Arbejdssted
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen med tjenestested i Dyresundhed beliggende i Glostrup.

Du kan læse mere om at arbejde i Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk/job. Og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Det Veterinære Beredskab Rikke Lee på 72 27 63 49.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928168

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet