Erfaren psykolog søges til ambulant dobbeltdiagnose-behandling i KABS KASA

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Erfaren psykolog søges til ambulant dobbeltdiagnose-behandling i KABS KASA

Vores psykolog er flyttet til udlandet efter at have været en del af vores team i syv år. Vi søger derfor en ny erfaren psykolog i en stilling på 24 timer ugentligt fordelt på tre dage. Tiltrædelse 1. april 2024 eller snarest derefter.

Om KASA

KASA er den mindste af KABS’ i alt fem afdelinger. Vi leverer intensiv ambulant behandling med samtidigt fokus på misbrug og psykisk lidelse. Vi er et team, der består af sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, en psykiater og en psykolog. I behandlerteamet betragter vi hinandens fagligheder som ligeværdige, hvor alle bidrager med deres faglighed i planlægning af og løbende evaluering af borgerens behandling. Vores team kendetegnes af høj faglighed, et stort engagement og en respektfuld omgangstone både internt, såvel som i samarbejde med borgerne og eksterne samarbejdspartnere. Vores arbejde baserer sig bl.a. på metoden Motivational Interviewing, kognitiv tilgang i form at ACT og DAT samt mentaliseringsbaseret tilgang. Samtidig tager vores behandling afsæt i KABS’ værdier: ”fantasi, nytænkning, rummelighed, tilgængelighed og troværdighed”. Behandlingen er individuelt tilrettelagt, og kan fx bestå af individuelle samtaleforløb med psykolog, medicinsk behandling (fx substitutionsbehandling), deltagelse i forskellige gruppetilbud i huset og aktiviteter i KASAs behandlingscafé. Herudover består behandlingen altid af fortløbende samtaler med borgerens ’primærbehandler’, der er tovholder på behandlingen. Behandlingen er funderet i et tværfagligt behandlerteam, og tager afsæt i borgerens egne mål for behandlingen, eksempelvis ønsket om stabilisering af livssituationen, reduktion af rusmiddelindtag eller ophør.

Om Målgruppen

KASAs målgruppe er personer med et stof- eller alkoholmisbrug med en eller flere psykiske lidelser, der i psykiatrien eksempelvis betegnes som skizofreni, ADHD, personlighedsforstyrrelse, angst, PTSD o.lign. En stor del af borgerne modtager substitutionsbehandling, og har ofte et sidemisbrug af benzodiazepiner, centralstimulerende stoffer, alkohol og cannabis. Uanset eventuel psykiatrisk diagnose og karakter af rusmiddelbrugen har vi i KASA altid fokus på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. En del af borgerne er socialt udsatte på forskellige vis, og vi vægter derfor et højt niveau af rummelighed samt en forståelse for de ofte komplekse bagvedliggende belastninger, der har medført et misbrug af rusmidler.

Vi tilbyder

  • Et tæt tværfagligt samarbejde i et dynamisk team med solid viden inden for misbrug og psykiatri – med plads til dine initiativer og idéer
  • Høj faglighed og højt engagement i forhold til at hjælpe borgerne
  • Stor frihed i tilrettelæggelse af individuel psykologisk behandling
  • Psykologfællesskab med organisationens øvrige 6 psykologer, herunder monofaglig supervision hver 3. måned ved specialistuddannet psykolog
  • Kursus i Motivational Interviewing, DAT, ACT samt mulighed for nærmere aftalte kurser efter eget valg.

Vi ønsker os en engageret kollega, der brænder for dobbeltdiagnose-specialet og har erfaring med målgruppen. Kan bidrage med psykologfaglige input til borgerens behandlingsplan. Er aktiv deltager i den faglige sparring med kollegerne og flair for at arbejde selvstændigt såvel som teambaseret og medvirker til at kvalificere behandlingen og understøtte fagligheden i afdelingen. herunder evt. kan tilbyde undervisning/faglige oplæg efter aftale med afdelingsleder.

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Anne, afdelingsleder tlf. 23292117.

Vil du vide mere på KABS som organisation se www.kabs.dk

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og reglerne i Ny Løn. Ansøgning stillingen på linket "Ansøg". Ansøgningsfrist 20.02.2024 kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler 23.02.2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(24-24 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Glostrup Kommune, Nordre Ringvej 69, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984506

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet