Faglig social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Ambulatorium i Glostrup med fokus på tværfaglighed og udvikling i et engageret team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en faglig kompetent social- og sundhedsassistent, som søger spændende udfordringer og fagligt engagement, samt kan trives i en stilling med stabile arbejdstider og en høj grad af selvstændighed og ansvar.


Velkommen indenfor hos Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup

Vi er ca. 38 engagerede medarbejdere, der er fordelt på tre F-ACT-teams. Vores målgruppe er patienter, der har forskellige psykiske sygdomme, et lavt funktionsniveau og behov for en tværfaglig behandlingsindsats. Vi arbejder meget tæt sammen med centrets øvrige ambulante enheder og døgnafsnit samt med kommunerne og behandlere fra primærsektoren.

Ambulatoriet ligger i smukke grønne omgivelser på Nordstjernevej, som en del af Psykiatrisk Center Glostrup. Du bliver en del af en engageret tværfaglig personalegruppe, som i hverdagen arbejder tæt sammen.

Den daglige ledelse varetages af en afsnitsledelse bestående af en oversygeplejerske og en afsnitsledende overlæge, som begge vægter en nær ledelsesstil og optimale rammer for god udførelse af arbejdet meget højt.


Hvordan vil din hverdag se ud?

Hos os skal du arbejde med F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment). En model, hvor vi kan sikre en mere fleksibel tilgang til patienterne afhængig af, hvor de er i deres sygdomsforløb. Vi følger patienten, og tilbyder både behandling i ambulatoriet og en opsøgende og vedholdende behandling i patientens nærmiljø alt efter patientens behov. Det handler om, hvad der giver mening for patienten.

Du vil også blive en del af en spændende ny indsats, idet vi står over for at integrere behandling af dobbeltdiagnoser i psykiatrien. Det er en opgave, vi skal løfte sammen, og i den forbindelse vil der være fokus på opkvalificering af vores medarbejdere, hvilket du kan se frem til.


Hør lidt fra en kommende kollega:

”Her skal du se frem til en tryg arbejdsplads, hvor der højt til loftet og plads til forskelligheder. Det er det helt særlige ved os. Det der inspirerer mig er vores tværfaglige arbejde. Vi er gode til at gå til hinanden for sparring og på denne måde inddrager vi vores forskellige fagligheder til gavn for vores patienter.”



Din rolle og dine arbejdsopgaver

Som social- og sundhedsassistent vil du blive fast kontaktperson for din egen gruppe patienter, samt tage del i det, som vi fra FACT-modellen kalder shared-caseload, Det betyder, at hvis en patient oplever forværring eller på anden måde har brug for en ekstra indsats, så hjælpes vi ad i teamet med at løse denne opgave. Det vil sige at du, udover din egen gruppe af patienter, også vil have en udekørende funktion 1-2 dage ugentligt, alene eller sammen med en kollega, hvor du har kontakten til de patienter, som har brug for en ekstra opsøgende indsats eller er indlagte.

Patientbehandlingen foregår enten ved at patienterne kommer i ambulatoriet eller ved hjemmebesøg. Det er derfor en fordel, hvis du har kørekort til bil. De fleste kører i egne biler og honoreres til højeste kørselstakst, men vi har også mulighed for lån af elbil, samt egne elcykler til rådighed.

Arbejdet som kontaktperson omfatter desuden:

  • Deltagelse i behandlingskonferencer
  • Pårørendesamarbejde
  • Evt. deltagelse i grupper
  • Individuel patientforløb med diverse kliniske opgaver
  • Vejledning af sygeplejestuderende
  • Dokumentation og registrering, samt booking i SP-kalender

Dine kalifikationer

  • Psykiatrisk erfaring og eventuelt relevant videre-/efteruddannelse
  • Medicinkompetence, så du kan administrere medicin
  • Lyst og evne til relations arbejde og til at arbejde selvstændigt med ofte komplekse problemstillinger
  • Gode samarbejdsevner, både internt og med eksterne samarbejdspartnere
  • Fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne og et godt overblik

Her er et lille udpluk af, hvad du får hos os?

  • En grundig introduktion, mentorordning samt supervision. Du deltager også i makkermøder med den læge der har behandlingsansvaret for dine patienter.
  • Du bliver en del af et stabilt og fagligt velkvalificeret ambulatorium, der består af både erfarne og nyere kolleger, som alle bidrager med en høj faglighed og forskellige behandlingstilgange til den enkelte patient. Vi lægger stor vægt på den enkelte kollegas medansvar og medindflydelse for patientforløbene og det gode arbejdsmiljø.
  • Vi prioriterer din udvikling og faglighed: Du deltager i skemalagt undervisning, kurser og behandlingskonferencer, så vi kan opretholde vores høje faglige niveau. Der afholdes temadage og løbende sparring

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling fra d.1/1 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat social- og sundhedsassistent bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Yderligere information

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Peter Tobiesen på peter.tobiesen@regionh.dk eller tlf. 20456532 og at høre nærmere om stillingen.

Er du klar til nye udfordringer, så send din ansøgning allerede nu.

Ansøgningsfrist er d. 10. november 2024
Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i uge 46

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, Nordre Ringvej , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138760

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet