BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jobbet
Vi søger en fagligt engageret og dygtig sygeplejerske til spændende og fagligt udfordrende 37 timers stillinger i Ambulatorium for unge B295.
Vi er et ambulatorium, som varetager undersøgelse og behandling af unge i alderen 14 – 17 år med vanskeligheder indenfor ADHD, autisme, depression, angst, OCD, psykose samt personlighedsforstyrrelser.
Sygeplejerskefunktionen er en del af det tværfaglige samarbejde i teamet, der i øvrigt består af læger, psykologer, socialrådgiver og sekretærer. Det tværfaglige samarbejde er tæt og godt, det samme er det kollegiale samvær. Det daglige arbejde er varieret og som sygeplejerske arbejdes under tæt supervision af ambulatoriets læger.
Ambulatoriet er i gang med at udvikle og implementere FACT-modellen til de unge patienter, hvor indsatsen organiseres med fokus på den del af patienterne, der har det største behov. Det vil bl.a. indebære fleksibel, intensiv og opsøgende funktion med varetagelse af akutte problemstillinger samt recoveryorienteret arbejde med både de unge og deres familier. Som sygeplejerske vil du blive en del af dette, ligesom du også vil indgå i det almene ambulatoriearbejde for de patienter, der ikke vurderes at have behov for FACT-indsats.
Arbejdsopgaverne består af:
• Ambulant kontrol af medicinsk behandling
• Psykoedukativ vejledning og rådgivning af familierne individuelt og i gruppe
• Samarbejde med patientens netværk efter behov
• Støttende samtaler med de unge
• Deltagelse i udredningsforløb bl.a. ved anamneseoptagelse
• Deltagelse i udrednings- og behandlingskonference
Vi tilbyder
En spændende stilling, hvor du som sygeplejerske vil være en vigtig nøgleperson for samarbejdet med den unge og forældre. Der er tale om en stilling med forskellige og udfordrende arbejdsopgaver.
• Du får grundig oplæring og introduktion
• Arbejdstid på hverdage mellem 8 – 16, fri weekends og helligdage
• Faglig supervision af speciallæge ved ugentlige tværfaglige teammøder
• Sygeplejefaglig supervision månedligt
• Mulighed for kontinuitet og sammenhæng i patientforløb over længere tid
• Godt kollegaskab i en travl hverdag
Vi forventer
• Uddannet sygeplejerske, gerne specialsygeplejerske
• Psykiatrisk erfaring vil være en stor fordel, gerne med børn og unge
• Erfaring med pårørendesamarbejde, eventuelt i gruppe
• Skal kunne arbejde selvstændigt, erfaring med ambulatoriearbejde er en fordel
• Skal kunne prioritere sine arbejdsopgaver
• Skal være tydelig, men samtidig rummende og imødekommende i sin kontakt- og kommunikationsform
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
Stillingen ønskes besat 1. november 2024 eller snarest muligt derefter.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning med CV, eventuelle bilag og autorisationsbevis sendes elektronisk. Følg nedenstående link.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Laila Bøge Steinmeier Larsen tlf. 38640976 el. 38640500
Ansøgningsfrist 22. september 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder Klinisk Sekretariat, samt en forskningsenhed. Samlet er vi godt 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Det ambulante Hus, Sydvestvej 104, 2 sal, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107161