BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til vores spændende Rehabiliteringshus i Glostrup kommune. Stillingen er en fast aftenvagtstilling på 28 timer, (5+2) med arbejde hver 2. weekend i lige uger. Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2024 eller efter aftale. Du vil arbejde tæt sammen med to faste social- og sundhedsassistenter.
Vil du være med til at understøtte pleje og behandling af høj kvalitet i Rehabiliteringshuset Digevang? Brænder du for rehabilitering og helhedspleje? Så læs med her!
Vi er en rehabiliteringsenhed, der består af 20 midlertidige pladser. Vi har flere forskellige typer ophold, primært døgngenoptræning, men også aflastning, vurderingsophold, terminale forløb og ventepladser. Vi varetager rehabiliteringsindsatsen til borgere med forskellige diagnoser og kompleksitet. Borgerne visiteres fra eget hjem og Regionens hospitaler fra både medicinske og kirurgiske specialer.
Rehabiliteringshuset lokaler er moderne og højteknologiske, og de fysiske rammer støtter op om plejen og behandlingen af borgeren ud fra en rehabiliterende tankegang. Aftenvagterne i Rehabiliteringshuset er meget varierende. Nogle dage er travle, hvor der modtages nye borgere, håndteres akutte situationer, og andre dage er der tid til fordybelse og udvikling. I Rehabiliteringshuset har vi stort fokus på patientsikkerheden, derfor arbejder vi løbende med strategier for kompetenceudvikling, arbejdsgange, struktur, triagering, aktiviteter og måltider, og dette arbejde vil du være en naturlig del af.
Vi søger enten en social- og sundhedsassistent eller en social- og sundhedshjælper der:
• Kan koordinere og prioritere i opgaver ud fra en faglig vurdering.
• Er struktureret og engageret i samarbejdet med kollegaer samt borgerne og pårørende.
• Er fagligt velfunderet og vil bidrage til en læringskultur og kompetenceudviklingen i afdelingen.
• Trives i et faglig felt, hvor helhedspleje og en omskiftelig hverdag er en naturlig del.
• Har fokus på borgerens mål under opholdet, opfølgning og god udskrivelse sikrer løbende opfølgning samt en god udskrivelse.
• Har gode kommunikative evner og empati.
• Er stabil og fleksibel.
• Er en positiv ildsjæl med godt humør, og vil medvirke til et godt arbejdsmiljø.
• Har minimum 4 års erfaring i et lignende arbejde.
Løn- og ansættelsesforhold ifølge overenskomst. Vi indhenter elektronisk straffeattest og reference inden ansættelse jf. aftale.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder Ditte Friedrichsen på tlf. 20211883 eller på mail Ditte.friedrichsen@glostrup.dk
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Samtaler afholdes torsdag d. 26. september mellem kl. 8-14
Vi glæder os til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Glostrup Kommune, Digevangsvej, 5, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112436