Fødevarestyrelsen søger 3-4 formænd til overerstatnings- og taksationskommissioner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skrive Danmarkshistorie?
Fødevarestyrelsen søger tidligere og fungerende dommere, jurister og embedsmænd i hele landet til hverv som formand for overerstatnings- og taksationskommissioner.

Som formand i 2. instans vil du være med til at behandle påklagede afgørelser om erstatning til minkavlere eller følgeerhverv, som er truffet af erstatnings- og taksationskommissioner i 1. instans. Påklagede afgørelser kan angå dvalekompensation eller nedlukningserstatning til minkvirksomheden eller følgeerhverv berørt af COVID-19.

Kommissionerne arbejder som uafhængige forvaltningsmyndigheder, og hver kommission består af en formand og af et antal medlemmer, som sammen dækker juridiske, valuarmæssige eller revisions- og regnskabsmæssige kompetencer samt faglig indsigt i minkproduktion, pelsindustri og/eller fodervirksomhed mv.

For at være kvalificeret som formand kræves der en juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for at varetage hvervet. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere med at arbejde i erstatnings- og taksationskommissioner eller fra tilsvarende embeder eller hverv, eller du har kendskab til værdiansættelser og erstatningsopgørelser.

Din beskikkelse er underlagt forvaltningslovens regler om habilitet, og det forventes, at du oplyser om bijobs eller lignende, der kan udfordre din habilitet.

Formænd beskikkes af fødevareministeren og honoreres efter medgået tid med 550,22 kr. i timen (oktober 2023-niveau), og der indgår desuden et årligt vederlag for at holde sig ajour med området for 16 timers forberedelse. Timer til transport, forberedelse, besigtigelser og mødedeltagelse dækkes også.

Læs mere om kommissionernes arbejde på Fødevarestyrelsens hjemmeside her eller om overerstatnings- og taksationskommissionen på Minksekretariatets hjemmeside her.

Hvis du er interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte enhedschef Merete Roos på telefon +45 72 27 68 90 eller på e-mail merro@fvst.dk.

Vi beder dig sende din ansøgning og et CV med kopi af dit eksamensbevis til Fødevarestyrelsen senest den 28. april 2024 via vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(1-20 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019389

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet