Fødevarestyrelsen søger løsningsarkitekt til agile IT-udviklingsprojekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med løsningsarkitektur i en ung udviklingsorganisation i bevægelse, hvor alle beslutninger vil have stor impact for os selv og vores forretning?

I Fødevarestyrelsen er vi i gang med en Digital Transformation. Vi søger derfor en person, som har lyst til at arbejde med løsningsarkitektur i vores udviklingsprojekter. Som løsningsarkitekt er du med fra idé til leverance i styrelsens digitale projekter, og du vil arbejde med tekniske designs, der understøtter brugervenlige og robuste løsninger.

Som løsningsarkitekt vil du blive en del af vores udviklingsorganisation, hvor du i samarbejde med vores agile teams vil arbejde med at forstå forretningsbehov og designe løsninger, der opfylder disse behov.

Du vil dermed få en både udfordrende og afvekslende hverdag. Du vil arbejde tæt sammen med både forretning og teknikere og vil få mulighed for at sætte dit præg på vores digitale løsninger.

Du behøver ikke at komme med hele pakken! Det vigtigste er, at du har interessen for området, et godt agilt mindset samt viljen til at lære. Så er vi nemlig klar til at klæde dig godt på – og står klar til at støtte dig med efteruddannelse og oplæring.

Om dig – vores nye kollega
Der kan være mange indgangsvinkler til stillingen. Vi forestiller os at du for eksempel har en baggrund som IT-arkitekt, udvikler, teknisk business analyst eller ingeniør indenfor softwareteknologi. Herudover har du en udpræget pragmatisk og operationel tilgang til arkitektur og løsningsdesign.

Dine faglige kompetencer:
• Stærke tekniske kompetencer – især i forhold til applikationer og integrationer
• Stærke analytiske og problemløsende færdigheder
• Erfaring med Git
• Erfaring med .Net og C# vil være en fordel
• Erfaring med LowCode løsninger vil tillige være en forel, men ikke et krav
• Det er ydermere en fordel, hvis du har databaseerfaring eller erfaring med informationsmodellering

Dine personlige kompetencer:
• Du videndeler aktivt med dine kolleger, du er ansvarsbevidst, og du skaber resultater
• Du vægter din kommunikation højt og er komfortabel i spændingsfeltet mellem de forretningsmæssige og tekniske interessenter
• Du trives med at arbejde i et agilt miljø, hvor opgaver nedbrydes, og hvor der fokuseres på at skabe værdi løbende
• Det falder dig naturligt at arbejde såvel selvstændigt som i teams, og du er god til at inspirere andre
• Du sætter pris på at arbejde i et dynamisk miljø og kan holde overblikket i pressede situationer
• Du har gåpåmod, gennemslagskraft og er i besiddelse af en god portion nysgerrighed
• Tålmodighed og en god portion af uhøjtidelighed og selvironi vil være en fordel

Om os – dine nye kolleger
IT er den centrale enhed på IT-området i Fødevarestyrelsen og har ansvaret for digitalisering, drift, vedligehold og videreudvikling af styrelsens forretningssystemer samt informationssikkerhed. Vi bidrager til og driver en række større projekter, der rækker bredt ud i hele organisationen. Vi har desuden ansvaret for ministerområdets fælles intranetplatform. Drift af vores IT-infrastruktur varetages af Statens IT (driftsmodel 3).

Vi er 40 personer fordelt på tre sektioner og er kendetegnet ved et tværfagligt miljø med en uformel atmosfære, engagerede kolleger og en høj grad af trivsel. Vi lægger vægt på at sikre et alsidigt, selvstændigt og udfordrende arbejde. Vi har fokus på, at vi har dygtige medarbejdere, og derfor tilbyder vi løbende kompetenceudvikling og opdatering inden for dine ansvarsområder.

En af Danmarks bedste offentlige arbejdspladser
Fra 2020 har Fødevarestyrelsens direktion sat det mål, at vi skal være en af Danmarks bedste arbejdspladser. Der er allerede mange medarbejdergoder i Fødevarestyrelsen som fri adgang til motionsrum, gode muligheder for kompetenceudvikling, lækker kantine og en aktiv personaleforening, der står for flere arrangementer hvert år - eksempelvis den årlige høstfest og en velbesøgt julefrokost.

Vores kontor ligger fem minutters gang fra Glostrup Station, og det er let at komme til med både tog, bus og bil.

Hvornår skal du starte
Vi forventer ansættelse fra den 1. marts 2024 eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med en arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende statslig overenskomst.

Afhængig af din erfaring og kvalifikationer vil der være mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent.

Du vil referere til sektionsleder for projektsektionen Gustav Arthur Lockenwitz.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Gustav Lockenwitz på tlf. 72 27 68 83 eller løsningsarkitekt Kevin Sadeghi på tlf. 72 27 66 03.

Du kan også se mere om Fødevarestyrelsen på vores jobsite eller via sociale medier.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest 31. december 2023.

Samtaler forventes gennemført medio januar.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949827

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet