Forløbskoordinator søges til Respirations Center Øst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret forløbskoordinator, der vil være en del af et stort tværfagligt team med plejepersonale, socialrådgivere, kliniske sygeplejespecialister, læger, fysioterapeuter, assisterende afdelingssygeplejerske. Du vil have et velfungerende samarbejde med tværfaglig afsnitsledelse bestående af to oversygeplejersker og en afsnitsansvarlig overlæge.

Hvem er vi?
RCØ er en del af Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte og er ét af tre respirationscentre i Danmark. Respirationscenter Øst (RCØ) er et højt specialiseret afsnit med ca. 1600 patienter tilknyttet.

RCØ modtager voksne og børn, der lider af sjældne og kroniske respirationshandicap oftest som følge af nedsat muskelkraft, f.eks. patienter med muskelsvind, rygmarvsskade, post-polio, medfødt respirationsinsufficiens og søvnrelateret hypoventilation. Behandlingen på afsnittene spænder fra nydiagnosticering af respirationshandicap, komplicerede søvnapnøpatienter samt start af CPAP/NIV, nytracheostomerede patienter til invasiv respiratorbehandling, samt kontrol af iværksat behandling.

Cirka 230 af vores patienter er hjemmerespiratorbrugere med et tilknyttet hjælperhold, der varetager overvågning og behandling på delegation for RCØ i hjemmet. RCØ har ansvaret for oplæring og instruktion af hjælpere i varetagelse af den respiratoriske behandling, pleje og overvågning i patientens eget hjem.

RCØ er delt i tre enheder som arbejder tæt sammen -sengeafdeling, ambulatorium samt ekstern. RCØ har bred personalegruppe som bl.a. består af ledelsen, øvrige læger, socialrådgivere, fysioterapeut samt plejepersonalet bestående af sygeplejersker og sosu-assistenter.

Dit Ansvarsområde
Som forløbskoordinator skal du evne at sikre den daglige drift til gavn for RCØ´s patienter. Dette i tæt samarbejde med RCØ´s ledelse, bureauer, personalet i sengeafsnit, ambulatorie og ekstern, hvor du kan udforme en hensigtsmæssig opgavefordeling. Du vil også få et tæt samarbejde med RCØ´s assisterende oversygeplejerske, som vil bistå særligt i forhold til afsnittets patienter, der har behov for længerevarende indlæggelser.

De konkrete opgaver er som følger:

  • Tilrettelægge og koordinere hensigtsmæssige patientforløb på RCØ´s sengeafsnit
  • Sikre hensigtsmæssige patientforløb
  • Optimere kontakten til patienterne inden indlæggelse i afdelingen mhp. vurdering af plejetyngde og forberedelse mv. bl.a. ved at formidle kontakt mellem kontaktsygeplejeske og patient/pårørende.
  • Tage ansvar for prioritering af fordeling af indlæggelser ud fra plejekompleksitet, personalemæssige og økonomiske ressourcer i samarbejde med assisterende afdelingssygeplejerske, som har koordineringsansvaret for personalet.
  • Sikre hensigtsmæssige ambulante forløb.
  • Medvirke til visitering af patienter i samarbejde med afsnittes ledende overlæge.
  • Initiere udvikling af strategi for patientforløbene i samarbejde med bl.a. afsnitsledelsen, plejepersonalet og socialrådgiverne under hensyntagen til sikre kvalitet, kontinuitet og etik i patientforløbene.
  • Medvirke til kontinuerligt at skabe og udvikle et anerkendende miljø og samarbejde både internt i afdelingen og i relation til eksterne samarbejdspartnere.
  • Medvirke til planlægning af kvalitetsudviklingsprojekter, herunder foretage kvalitetsmålinger på patientforløbene i samarbejde med relevante aktører fra RCØ.
Om dig:

  • Du har nogle års erfaring, meget gerne fra arbejde på hospital. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være sygeplejerske eller anden relevant baggrund. Du må gerne have erfaring med forløbskoordination eller lign.
  • Du kan arbejde struktureret og har lyst til en delvis administrativ stilling, hvor koordinering er en vigtig parameter.
  • Du har lyst til at være med til at facilitere godt psykisk arbejdsmiljø med fokus på det tværfaglige samarbejde.
  • Du har lyst til at bidrage med at skabe en patientcentreret tilgang i alle elementer af afdelingens virksomhed.
  • Du er som person åben og anerkendende, tillidsvækkende og handlekraftig.
  • Du har lyst til og talent for ledelse af patientforløb/administration.
Organisatorisk placering/ledelsesansvar
Forløbskoordinatoren refererer til afsnittes to oversygeplejersker. Stillingen deles mellem 50% tid til det administrative omkring apparatur og 50% kliniktid.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger:

Du er meget velkommen til at kontakte ledende afdelingssygeplejerske:
Tippe W. Rasmussen på telefon 30669725, mail: tippe.karin.worziger.rasmussen@regionh.dk eller

Mejse Winnerskjold på tlf: 21159203, mail: majken.heldarskard-winnerskjold@regionh.dk

hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller ønsker at komme på besøg.

Ansættelse: 1. januar 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: D. 22. november 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24. november eller løbende

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst mellem RegionH og DSR/nyløn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939674

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet