BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en stærk profil, som motiveres af selvstændigt ansvar og udfordrende opgaver? Kan du designe og gennemføre udviklingsaktiviteter for ledere?
Hvis du er stærk i udvikling og implementering på ledelsesniveau og kan drive flere forskellige opgaver samtidigt, så har du nu mulighed for at blive en del af vores kontor i HR.
Vi har lagt sidste hånd på et nyt Ledelseskompas for alle ledere i Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF). Ledelseskompasset er et værktøj, der gennem funktionsbeskrivelser og ledelsesværdier skal sætte en klar retning for ledelse i KFF. Den første opgave du skal lykkes med er at understøtte implementering heraf i vores understøttelse af organisationen. På sigt kommer du til at arbejde mere generelt med HR- og lederudviklingsudviklingsaktiviteter.
Om stillingen
I stillingen skal du medvirke til, at den enkelte leder, ledergrupper og ledere på tværs i KFF bedriver ledelse, der er rettet mod organisationens mål og udgangspunkt i fælles politikker og processer mv. Målet er at skabe en større sammenhængskraft horisontalt og vertikalt i en organisation med mange fagligheder. En vigtig del af implementering af Ledelseskompasset er, at det stiller nye krav til transparent ledelsesudvikling, hvor du skal:
- Skabe sammenhæng fra ledelsesværdier og funktionsbeskrivelser til konkret lederudvikling f.eks. i form af rådgivning om eksterne forløb eller udvikling af interne kompetenceforløb.
- Udvikle nyt LUS-koncept, der understøtter implementeringen og skaber rum for konstruktiv feedback.
- Varetage lederonboarding i KFF, hvor du skal udvikle og drive den forvaltningsspecifikke lederonboarding og indgå i tværgående samarbejde om fælles lederonboarding i Københavns Kommune.
Kompetencer
Vi lægger vægt på følgende
- Du har en relevant videregående uddannelse inden for organisation og ledelse.
- Du arbejder metodisk med fremdrift, implementering og effekt.
- Du kan skabe organisatorisk forankring og sammenhæng samtidig med, at du når i mål med leverancer og gevinster.
- Du kan begå dig en kompleks, politisk styret organisation og skrive indstillinger og anden direktionsbetjening med en sikker hånd.
- Du kommunikerer klart til forskellige målgrupper og kan både formidle databaseret og visuelt
Om os
Du bliver en del af et team af dedikerede medarbejdere, der arbejder med udvikling og drift inden for alle HR’s discipliner som arbejdsmiljø, personalejura, trivsel, sygefravær, rekruttering og kompetenceudvikling. Vi arbejder med hele processen fra udarbejdelse af strategi til implementeringen, opfølgning og drift. På alle områder arbejder vi med data.
Vi er et ambitiøst team med mange fagligheder og erfaringer i bagagen. Sammen arbejder og hjælper vi hinanden med at sikre den bedste understøttelse af direktion, chefer og ledere og med at komme i mål med alle opgaver. Samtidig er vi optagede af at sikre en god balance mellem opgaver og udviklingsmuligheder samt at få tilrettelagt vores arbejds- og privatliv fleksibelt. Vi har det godt sammen socialt, og vi taler om alt fra vores seneste museumsbesøg til sport og nye serier på Netflix.
Løn- og ansættelsesvilkår
Fysisk kommer du til at arbejde midt i København. Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere informationer
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Tine Schack-Nielsen på 5171 4567 eller chefkonsulent Hanna Donau på 2929 6771.
Søg via linket senest onsdag den 7. juni 2023
Første samtale forventes afholdt den 12. juni 2023 og anden samtale afholdes den 20. juni 2023. Du vil blive præsenteret for en case i forbindelse med anden samtale.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192181&DepartmentId=20335&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839729