BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er ledelse noget for dig og kan du sikre sammenhængskraft i et selvkørende team og sætte retning for drift og udvikling inden for procesledelse, projektledelse og forretningsanalyse? Og vil du være med til at udvikle og effektivisere de processer, som understøtter en værdiskabende og effektiv opgaveløsning på tværs af Fødevarestyrelsens forretningsområder? Så er det dig, vi søger som sektionsleder for Team Forretningsanalyse i enheden Data og forretningsanalyse.
Om stillingen og os
Team Forretningsanalyse er en væsentlig medspiller i udviklingsopgaver, der spænder bredt i hele organisationen. Det er udviklingsopgaver, der centrerer omkring optimering af, hvordan styrelsen arbejder med tværgående processer, tværgående projekter, større analyser og konkret projektledelse af forretningskritiske projekter. Det er et team bestående af dygtige, erfarne medarbejdere, der i sit virke fungerer som konsulenter, der samspiller med resten af organisationen.
Din rolle som sektionsleder bliver blandt andet:
• Lede, motivere og skabe sammenhæng i teamets opgaver
• Faglig ledelse og sparring med medarbejdere
• Lede og deltage i udviklingsopgaver på tværs af styrelsens forretningsområder
• Kompetenceudvikle og klæde medarbejdere på til fremtidens tilgange til forretningsanalyser samt nye måder at understøtte organisationen på
• Sikre en god kommunikation fra teamet/enheden ud i organisationen – og omvendt
• Understøtte den tværgående og tværfaglige opgaveløsning i hele Data og forretningsanalyse
• Være aktiv medspiller i samarbejdet med enhedschefen og sektionslederen for Datateamet
Du bliver sektionsleder for et team på 11 medarbejdere, 8 proces -og projektledere og 3 business analysts. I tæt samarbejde med enhedens anden sektion, Datateamet, som består af 21 medarbejdere, er det naturligt, at teamet bistår med forretningsanalyse og forretningsudvikling, som understøtter fokus på ny teknologi og smartere måder at bruge data på tværs af Fødevarestyrelsens forretningsområder.
Data og forretningsanalyse knokler for at understøtte Fødevarestyrelsens mission om at arbejde for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sunde dyr og mennesker. Det sker bl.a. ved at være medspiller i udviklingen af den digitale innovation og ved at spille en væsentlig rolle i at skabe sammenhængende og effektive kontrolindsatser, samt udbrede en forbedringskultur og effektive forretningsgange. Enheden består – ud over en enhedschef og to sektionsledere – af lidt over 30 medarbejdere.
Det siger medarbejderne om deres arbejdsdag i teamet
”Typisk arbejder jeg på flere forskellige igangværende projekter. Det betyder, at jeg er rundt i organisationen og holder møder eller faciliterer workshops en god del af tiden. Typisk vil jeg sparre med nogle af mine rigtig gode kollegaer i løbet af dagen enten om egen, deres eller fælles opgaver. Arbejdsdagen er udfordrende, sjov og varieret. I forhold til min nærmeste leder, så tager jeg fat i vedkommende, hvis der er noget, jeg har brug for at drøfte, men i udgangspunktet kører jeg bare på med projekterne”. Bjarke, 7 år i teamet.
”Som Business Analyst er min arbejdsdag præget af et tæt samarbejde mellem Data og forretningsanalyse og IT. Min primære opgave er at afklare forretningens behov og ønsker i samarbejde med udviklingsteamet i IT, med det formål at igangsætte digitale udviklingsprojekter. Denne rolle stiller høje krav til mig som medarbejder, men også til den kommende sektionsleder, der skal samarbejde tæt med ledelsen i IT for at organisere stillingen og sikre generel trivsel for mig og mine kollegaer”. Lise, 1 år i teamet.
Om dig
Som leder er du synlig i dagligdagen, og du har en åben og tillidsbaseret ledelsesstil. Du er beslutsom og handlekraftig, men du kan samtidig navigere i forskellige dagsordner og kan samarbejde på kryds og tværs af styrelsen. Du ser muligheder i dine medarbejdere og formår at udnytte deres forcer. Du er ambitiøs og målrettet – ikke kun på egne – men også på Fødevarestyrelsens vegne. Som person er du er drevet af at gøre en forskel, udfordre vanetænkning og finde løsninger på nye udfordringer. Det indebærer blandt andet, at du er proaktiv, initiativrig og lyttende, og at du formår at skabe gode relationer internt såvel som eksternt. Alt i alt, så lægger vi vægt på, at du:
• Er beslutningsdygtig, synlig og løsningsorienteret og evner at have blik for strategiske og faglige balancer i relation til hele organisationen.
• Sætter personaleledelse højt og formår at udøve synlig og troværdig ledelse med fokus på værdiskabelse og deraf afledt trivsel og fastholdelse.
• Har en tillidsbaseret relation til medarbejderne og har fokus på at udvikle dem.
• Evner at bevare overblik og trives i et dynamisk miljø med stor faglighed og udfordrende opgaver.
• Har en relevant akademisk uddannelse f.eks. cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende.
Som ny leder i Fødevarestyrelsen, gennemgår du et on-boardingforløb, hvor du blandt andet bliver klædt på til, hvad ledelse i Fødevarestyrelsen indebærer, og du får tilbudt en mentor samt muligheden for at netværke med andre nye ledere i styrelsen.
Vil du vide mere om de opgaver og den hverdag, der venter dig?
Er du meget velkommen til at ringe til enhedschef Kenny Larsen på 20 61 40 71.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker som chefkonsulent med personaleansvar efter den gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil være mulighed for tillæg efter kvalifikationer.
Fortæl os, hvorfor du er den rette til jobbet
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest d. 4. april 2024.
Vi holder to samtalerunder. Test vil indgå som en del af rekrutteringsprocessen imellem første og anden samtalerunde.
Tjenestestedet er Fødevarestyrelsen i Glostrup, hvor vi har en god kantine, gratis fitnessfaciliteter, fleksible mødetider, en velfungerende personaleforening og så ligger vi kun 5 minutters gang fra Glostrup station. Desuden har vi en god og gratis parkeringsplads, hvis du kommer i bil.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011677