Forskningsstilling inden for hovedpine og neurologi på Dansk Hovedpinecenter

dato

Om projekterne
Vi har flere nye og eksisterende forskningsprojekter indenfor klyngehovedpine, hvor vi vil undersøge klinisk forløb, biomarkører og effekten af nye behandlinger i et tværspecialiseret samarbejde.

Indenfor Idiopatisk Intrakraniel Hypertension skal vi også teste en ny behandling og identificere flere diagnostiske og prognostiske biomarkører fra en eksisterende biobank i et tæt samarbejde med øjenlæger og basalforskere.


Om stillingen
De primære opgaver består i at inkludere og følge patienterne samt at indsamle, analysere og sammenskrive forskningsdata.
Projekterne bidrager til at give et unikt indblik i generel neurobiologi, sygdomsmekanismer og klinisk behandling

Der er både mulighed for en forskningsansættelse i 1 år mhp. eventuel senere ph.d.-forløb eller direkte i en ph.d.-stilling afhængig af finansiering og interesse.

Ved ansættelse i hovedpineforskningen på Dansk Hovedpinecenter får du en central og selvstændig rolle i planlægning og udførelse af projekterne, herunder protokolskrivning, fondsansøgninger og publikation af resultater i internationale peer-reviewed tidsskrifter.

Din hovedvejleder på projektet vil være klin. lektor overlæge, dr. med. Rigmor Højland Jensen.

Stillingerne er vagtfri og arbejdsugen kan delvist tilrettelægges efter individuelle behov. Det vil dog være en stor fordel, hvis du er fleksibel i forhold til vekslende arbejdstider.

Om dig
Du er uddannet læge og har som minimum gennemført KBU og også gerne en introduktionsstilling i neurologi, og du har interesse for klinisk forskning.
Du er engageret og har gode samarbejdsevner, men arbejder også godt selvstændigt.
Det er desuden en stor fordel, hvis du har tidligere forskningserfaring samt har gode færdigheder i mundtligt og skriftligt engelsk.


Om os
Dansk Hovedpinecenter er internationalt førende inden for klinisk hovedpineforskning, og huser en stor forskningsgruppe af studerende, ph.d’er og postdoc’s. Der er stor videnskabelig produktion og undervisningsaktivitet og der er rig mulighed for at præsentere resultater ved årlige nationale og internationale konferencer.


Om løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet - Glostrup.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Vi sikrer finansiering til hovedprojektet, men det forventes, at den ansatte også søger yderligere fondsmidler som et led af din forskningsstilling og evt. ph.d.-ansættelse.

Tiltrædelse tidligst den 1. maj 2025 eller efter nærmere aftale.

Du kan søge stillingen ved at følge linket her på siden.
Husk at uploade din ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. anbefaling.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Rigmor Højland Jensen på mail: rigmor.jensen@regionh.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 19. marts 2025.

Samtaler afholdes i slutningen af marts eller først i april 2025.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0ef86229-a304-44cd-a8cf-76f581debabe

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet