Fysioterapeut til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at prøve kræfter med verdens mest spændende speciale, så er her muligheden for et barselsvikariat i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.



Vi søger en fysioterapeut til et åbent døgnafsnit for unge i aldersgruppen 14-17 år. Desuden skal du varetage henvisninger fra ambulatorier for aldersgruppen 3-8 år og 8-14 år. Der er således mulighed for at prøve kræfter med forskellige aldersgrupper.

Afsnittene behandler og udreder børn og unge med komplekse, neuropsykiatriske problemstillinger som autisme, ADHD, skizofreni, spiseforstyrrelser, depression, angst, funktionelle lidelser og mange flere.

Vi arbejder tværfagligt i teams med pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, psykologer, socialrådgiver, ergoterapeuter og skolelærere.



Jobbet
Dine opgaver på døgnafsnittet vil primært bestå i individuelle fysioterapeutiske undersøgelser og vurderinger, psykiatrisk fysioterapi - både individuelt og i gruppe - ud fra dine undersøgelsesfund, udarbejdelse af sanseprofiler og motoriske undersøgelser. Du vil desuden deltage i behandlermøde, konference og møder med team.

Dine opgaver i de to ambulatorier vil primært bestå af afprøvning af tyngdeprodukter, vejledning med udgangspunkt i sanseintegrationsteorien og opfølgning på effekt samt stillingtagen til evt. ansøgning i kommunen.



Vi tilbyder

  • Grundig introduktion til specialet
  • Supervision i fysioterapeutgruppen 1 x md
  • Fastlagte monofaglige møder 1 x md
  • Faggruppedag 2 x årligt med undervisning.
  • Mulighed for fælles undervisning og kompetenceudviklingsdage med de respektive afsnit
Vi er en velfungerende gruppe af fysioterapeuter med stor erfaring og faglige kompetencer, og vi sparer meget med hinanden. Vi er organiseret under en ledende fysioterapeut og refererer til denne med både faglig og daglig ledelse. Vi er placeret på henholdsvis Bispebjerg og Glostrup matriklen, og denne stilling er hjemhørende på Glostrup matriklen.



Hvem er du?
Vi foretrækker en fysioterapeut, der har erfaring med eller interesse for psykiatrisk fysioterapi og børn og unge. Du har erfaring med eller interesse for BBAT, BAS MQ-E, sanseprofiler og sanseintegration. Desuden har du:

  • Evne til at have mange bolde i luften og magte en travl hverdag med komplekse opgaver.
  • Evne til at reflektere over egen praksis.
  • Stærke kompetencer indenfor skriftlig og mundtlig formidling.


Ansættelsesforhold
Vi ønsker, du starter 1. januar 2023 eller snarest herefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Din arbejdstid vil primært ligge indenfor tidsrummet kl. 8-16.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder ansættelsesbrev.



Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende fysioterapeut Camilla Tjott på 38 64 10 44, 23 74 35 89 eller fysioterapeut/TR René Holm på 38 64 07 86.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.



Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 12. november 2023.

Vi forventer at holde samtaler den 16. november 2023.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup, Nordstjernevej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932536

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet