Genopslag - Engageret HR-jurist til Fødevarestyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor du håndterer vanskelige personalesager, rådgiver chefer, udarbejder retningslinjer/oplæg samt har kontakt til departementet? Så er muligheden lige her!

Opgaver
Du vil blive HR-jurapartner for 4-5 af Fødevarestyrelsens enheder, og du vil i den forbindelse komme til at beskæftige dig med blandt andet rådgivning af chefer og medarbejdere, rekruttering og afskedigelser, lønforhandlinger, arbejdstidsregler og sygefraværssager.

Derudover kan du få opgaver med at udarbejde vejledninger og personalepolitikker eller opgaver indenfor arbejdsmiljø, indgå i koncernfælles projekter, deltage i udvalgsmøder i samarbejdsorganisationen og meget mere.

Om dig
Du er uddannet jurist med minimum 4-5 års erfaring inden for personalejura.

Derudover skal du
• gerne have erfaring fra offentlig forvaltning
• have en serviceminded og inddragende arbejdsstil
• kunne kommunikere juraen i et godt og moderne sprog
• arbejde selvstændigt og struktureret
• være fleksibel og initiativrig med gode analytiske og relationelle evner
• kunne arbejde tværgående
• have interesse for rekruttering
• have gode IT-kompetencer

Om os og hvad vi kan tilbyde
Du bliver en del af et professionelt og forretningsorienteret HR med 24 medarbejdere samt en HR-chef, en souschef og en sektionsleder. HR varetager opgaver for Fødevarestyrelsens mange enheder, som er placeret over hele landet. Vi er organiseret i 2 teams: HR-jura og Strategi og Udvikling. Du vil blive tilknyttet HR-jura med 13 kollegaer og vores souschef Elsebet som daglig leder.

Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor vi er optaget af at skabe værdi af vores indsats. Det faglige miljø er stærkt, og vi sætter pris på, at vi ikke altid ser ens på tingene, for så får vi ofte det bedste resultat. Vi trives i en uformel atmosfære, hvor der er plads til et godt grin - også når vi har travlt. Vi vægter den faglige sparring højt og tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi har en god kantine, gratis fitnessfaciliteter, fleksible mødetider, en velfungerende personaleforening og så ligger vi kun 5 minutters gang fra Glostrup station. Desuden har vi en god og gratis parkeringsplads, hvis du kommer i bil.

Hvornår skal du starte?
Der er brug for dig snarest muligt eller senest den 1. marts 2024. Vi forventer at holde 1. samtaler den 12. januar 2024, og 2. samtaler den 18. januar 2024.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske efter gældende overenskomst for akademikere i staten og med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte souschef Elsebet Kjær på telefon 72 27 60 12, hvis du gerne vil vide mere om stillingen.

Sådan ansøger du
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt kopi af eksamensbevis, CV og andre relevante bilag online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 7. januar 2024.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962434

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet