Glostrup Hospital: Sammensæt din arbejdsuge – som du vil. Sygeplejersker søges til Afsnit for Rygmarvsskader.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Med åbningen af det nye Bodil Eskesen Center i Glostrup er alle Rigshospitalets kompetencer inden for hjerne- og rygmarvsskader samlet i de bedste rammer, som bl.a. byder på terrasser, enestuer, kæmpe multihal, innovative træningsfaciliteter, orangeri, svømmehal og meget mere. Vi kommer desuden til at få den nyeste teknologi, robotter, forskning og undervisning.

Men det nye center koncentrerer ikke blot alle Rigshospitalets kompetencer inden for neurologisk rehabilitering. Det koncentrerer også en kultur. En kultur, der handler om at tro på patienten, pårørende og hinanden. Og frem for alt, det liv, vi i samarbejde kan skabe.

Rygmarvsskader er fundamentalt livskritiske. Den fysiske udfordring følges med en psykisk udfordring, som kan være mindst lige så invaliderende. Livet er ikke blot truet, men oftest fra det ene øjeblik til det næste fuldstændigt forandret.

Der er brug for den mest specialiserede pleje og behandling – og der er brug for grund til at bevare håbet.

Hvem er vi?

Vi har samlet plads til 43 patienter, som er indlagt til højt specialiseret træning, sygepleje og behandling. Vi arbejder i et miljø, hvor fællesskab og samarbejde på tværs af alle faggrupper er vigtige værdier. Teamet består udover sygeplejersker og social og sundhedsassistenter af læger, terapeuter, sekretærer, portører, psykolog og socialrådgiver. Her er alle en vigtig del af et stærkt og udviklende tværfagligt samarbejde med fokus på sammenhængende personcentrerede patientforløb. Vi sætter en ære i at man som sygeplejerske har mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer samtidig med, at personlig trivsel er i højsædet.

Hvem er du?

Lige nu søger vi sygeplejersker med dansk autorisation, der har lyst til at udvikle den neurologiske sygepleje af rygmarvsskadede patienter sammen med os. En sygepleje der rummer både basale og komplekse sygeplejefaglige problemstillinger – og stiller krav om empati, humor og god kommunikation.

Du må gerne være nyuddannet, for vi sørger for, at du bliver godt introduceret og du bliver tilknyttet en erfaren mentor på både sygeplejerske- og lægesiden.

Er du erfaren sygeplejerske, så håber vi, at du vil bidrage med din erfaring, som måske er inden for rehabilitering, sårsygepleje eller neurologien. Sammen bliver vi endnu bedre.

Du sammensætter dit arbejdsliv, som du vil:

  • Du kan arbejde både på deltid og fuld tid
  • Du kan vælge at sammensætte din arbejdsuge med forskellig længde vagter – op til 12 timer. Du vælger selv
  • Du kan vælge at arbejde i fast aften- eller nattevagt
  • Du kan vælge at arbejde i primært dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt
Vil du vide mere?
Kontakt endelig oversygeplejerske Edith Nielsen tlf. 3863 1819, oversygeplejerske Maria Johannesen tlf. 3863 1820, chefsygeplejerske Louise Lund Møller på tlf. 2179 3039 for at høre mere om jobbet, subspecialet eller afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.
Ansøgningsfrist: 25.09.23.
Samtaler afvikles: Løbende.

Tiltrædelse pr. 01.11.23 eller før.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251343&DepartmentId=22053&MediaId=4719&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899808

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet