BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ældrecenter Dalvangen søger en centersygeplejeske fra 1. november 2023 eller efter aftale. Stillingen er på 32 -37 timer, og weekendvagt hver 8 uge. Vi har et sygeplejenetværk på tværs af Ældrecentrene til faglig udvikling og sparring.
Vi søger en centersygeplejerske til den ene af vores fire afdelinger. Der er ansat social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter som varetager praktisk hjælp og sygepleje til beboerne og du vil derfor ikke indgå i plejen.
Vi er særligt optaget af tidlig opsporing, socialpædagogisk tiltag, det gode samarbejde med den tværfaglige gruppe, de praktiserende læger/plejehjemslæger, som går stuegang, speciallæger og sygehuse. Du skal være med til at kompetenceudvikle SOSU- grupperne, både gennem oplæring, faglig sparring og uddelegering. Vi er uddannelsessted for social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejestuderende.
Vi ønsker en sygeplejerske som:
- Trives i en kompleks hverdag
- Har overblik, faglighed og handlekraft
- Brænder for sygeplejen og går foran i udviklingsprocesser
- Kan lide at være i tæt samarbejde med beboere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere
- Har et venligt og imødekommende menneskesyn og godt humør
Sygeplejerskens opgaver:
- Koordinere sygeplejefaglige opgaver i samarbejde med teamet og sikre en høj kvalitet i udførelsen af sygeplejen
- Indgå i et sygeplejefagligt samarbejde med læger, de andre sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere
- Behandling af UTH
Vi tilbyder:
- Et godt og anerkendende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
- En afdeling med stort engagement og gåpåmod
- Indflydelse og medbestemmelse
- Løbene udvikling både fagligt og personligt via kurser og uddannelser
Dalvangen er et ældrecenter, hvor traditionerne finder plads i nytænkningen. Vi lægger vægt på gode oplevelser og det gode hverdagsliv for vores beboere, med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker. Glostrup Kommune arbejder med begreberne ”Mestring og udfoldelse”, som skal sikre at vi skaber mening og værdi for beboerne.
Hvis du er interesseret i stillingen og kunne få lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte centerleder Susanne Andersen på tlf. 9243 8446 eller centersygeplejerske Lonni Jakobsen tlf. 4323 6947. Du er også velkommen til at komme til en snak og en kop kaffe (hvis du er til det 😊).
Ansøgningsfrist: den 19. september 2023, og ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende og efter aftale med dig, så skynd dig gerne at få ansøgt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Glostrup Kommune, Digevangsvej, 1, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://glostrup.career.emply.com/ad/attraktiv-stilling-som-centersygeplejerske-med-stor-fleksibilitet-og-indflydelse/df40td/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897496