Glostrup Kommune: Tandlæge - barselsvikar

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Glostrup Kommunes Tandpleje søger tandlæger – til barselsvikariat

Veldrevet tandpleje med engagerede medarbejdere og glade patienter søger tandlæger til barselsvikariat

Vi har høj fokus på tandsundheden og ønsker at bidrage til en højere folkesundhed og trivsel generelt. Tandplejen i Glostrup Kommune består af 14 medarbejdere og servicerer ca. 5000 børn og unge, ca. 110 omsorgspatienter og en del brugere af Socialtandplejen.

 

Tandplejen er fordelt på 4 matrikler: Afdeling Skovvang, Nordvang, Vestervang og Søndervang. 

Vi har egen tandregulering som er beliggende i afdeling Skovvang sammen med Tandplejens administration. Vores team i BUT består d.d. af 3 tandlæger, 1 tandplejer og 5 klinikassistenter. 

 

Vores dygtige tandlæge går på barsel, og vi søger derfor 1-2 tandlægekollegaer der kan besætte stillingen på i alt 35 timer pr. uge. 

Tandplejen arbejder med Solteq journalsystem, Romexis røntgenprogram samt Outlook. Vi har OP-røntgen på afdeling Skovvang. 

 

Vi forestiller os, at du 

  • sætter fagligheden højt i både diagnostik og behandlinger
  • udfører en bred vifte af behandlinger som forebyggelse, fyldningsterapi, endodonti, mm.
  • udviser god dialog og håndtering af alle patienttyper og pårørende
  • kan behandle patienter under vågen sedering med lattergas og midazolam
  • er engageret og effektiv 

 

Det er en fordel hvis du har erfaring med kirurgi og/eller Omsorg- og Socialtandpleje. Jus Practicandi er ikke et krav. 

 

Ansøgning

Motiveret ansøgning, CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på stillingsopslaget senest den 01.10.2023 kl. 12:00. Samtaler afholdes tors. d. 05.10.2023.

Der vil blive indhentet referencer på den kandidat, som vi er interesseret i.
 
Ved ansættelse kræves børneattest for ansatte, der skal arbejde med børn under 15 år samt straffeattest. Attesterne skal ikke sendes med ansøgningen.

 

Forventet tiltrædelse: 1. december 2023 alternativt 1. januar 2024

Omfang: 6 mdr. med mulighed for forlængelse

 

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes med udgangspunkt i den gældende overenskomst.

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger:

Overtandlæge Sarande Sopi sarande.sopi@glostrup.dk, 43 96 46 08 tryk 3 for administrationen eller mobil 29 41 94 65.

 

Kunne du tænke dig at lære mere om Glostrup Kommune og vores tandpleje, så læs gerne på kommunens og tandplejens hjemmesider: www.glostrup.dk og www.tandplejen.glostrup.dk eller kontakt os.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Kommune, Egeskoven, 27, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://glostrup.career.emply.com/ad/tandlaege-barselsvikar/558srg/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907590

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet