Glostrup Sogn søger organist

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi ønsker en ny kollega, der kan gøre tjeneste på alle vores lokationer.
Vi har et stærkt musikerteam: 2 organister, en korleder og en kirkekulturmedarbejder, som du ved ansættelsen ville blive en del af.

Vi forestiller os, at vores nye kollega

  • varetager den instrumentelle musikledsagelse ved højmesser, gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger i fællesskab med de øvrige organister ud fra en plan, der udarbejdes i samarbejde med administrationschefen.
  • akkompagnerer ved sognearrangementer og sammenkomster, hvor der er behov for musikalsk ledsagelse.
  • bidrager til at styrke vores vision for musiklivet i Glostrup sogn i tæt samarbejde med vores øvrige 4 musikere og vores 6 præster.
  • må gerne være under uddannelse.
  • har erfaring med kordirektion.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads – hvor vi sammen skaber det gode arbejdsliv

  • Ansættelse i en stilling på 15-20 timer pr. uge, som udgangspunkt, ansættelsesstart efter aftale, gerne 1. februar.
  • En arbejdsplads, hvor fleksibilitet og samarbejde på tværs af de mange faggrupper vægtes højt og er en forudsætning for at skabe et inspirerende og motiverende arbejdsmiljø.
  • Et engageret menighedsråd og en dygtig administration, der understøtter de øvrige medarbejderes opgavevaretagelse.
  • Et meningsfyldt job i en kirkelig organisation, hvor ansvarlighed, fleksibilitet og selvstændighed er naturlige værdier for dig i dit samarbejde med dine kolleger, menighedsrådet og de mange frivillige, som alle er engagerede mennesker.

Glostrup Sogn
Et stort og levende bysogn – med 2 kirker, et krematorium samt en stor nybygget sognegård. Vi har mange tjenester, konfirmander, og et væld af aktiviteter og arrangementer for børn, unge og voksne. I den nybyggede sognegård skruer vi yderligere op for antallet af arrangementer. Glostrup Sogn er ét af Danmarks største, og vi har derfor en administrationschef, der varetager den daglige personaleledelse.

Om orglerne i kirkerne
Orglet i Glostrup kirke er et Marcussen & Søn fra 1953; 16 stemmer. I løbet af 2024 bliver orglet udvidet og om-intoneret og får i forbindelse dermed en svævende temperering.
Orglet i Østervangkirken er et Jensen & Thomsen fra 1972; 22 stemmer.
I Østervangkirken forefindes endvidere et digitalt øveorgel og et flygel.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 15-20 timer pr. uge, efter aftale. Ansættelse sker ved Glostrup Sogns menighedsråd. Stillingen indeholder skiftende arbejdstider. Du er forpligtet til at medvirke ved højtider i samarbejde med eller på skift med dine kollegaer, hvilket også indebærer weekend- og aftenarbejde.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 296.266,00 kr. – 433.004,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 303.863,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836,18 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 985,32 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 330.649,00 kr. – 402.903,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.542,53 kr. – 66.074,23 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 319.056,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 335.220,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 24.806,82 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 32.341,60 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 38.485,34 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der vil være 3 måneders prøvetid, og der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist, samtaler og kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger om sognet og stillingen kan søges på www.glostrupsogn.dk eller hos administrationschef Hanne Legaard, tlf. 5148 2890 eller e-mail hale@km.dk.

Organisterne ved kirken kan også kontaktes på e-mail marcelgaul@glostrupsogn.dk (Marcel Gaul) eller organist@glostrupsogn.dk (Martin Åkerwall).

Ansøgning med bilag og referencer sendes pr. e-mail til 7147fortrolig@sogn.dk senest 8. januar 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler med prøvespil i januar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(15-20 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

GLOSTRUP SOGN, Østervej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952007

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet