Gribende forestilling om 11. september på Glostrup Amatør Scene

dato

Glostrup Amatør Scene inviterer til en rørende og intens forestilling om en af de mange skæbner, der blev berørt af terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Forestillingen finder sted både søndag den 22. september og tirsdag den 24. september 2024.

Den 11. september 2001 er en dag, som ingen af os nogensinde vil glemme. Verden stod stille, da vi blev vidner til de chokerende billeder af flyvemaskiner, der fløj ind i World Trade Center i New York, og af desperate mennesker, der sprang ud fra tårnene.

En mand i frit fald
Denne forestilling fokuserer på én af de mange, som tog springet ud i intetheden og ind i den visse død. Publikum vil få indblik i hans sidste tanker inden springet, og mens han mindes et liv fyldt med både glæder og sorger, bliver vi langsomt draget ind i hans verden. Hans desperation, vrede og kærlighed til konen, børnene og livet bliver skildret på en gribende og smuk måde.

Praktisk information
Dato: Søndag den 22. september 2024 og tirsdag den 24. september 2024
Tid: Søndag kl. 15:00 og tirsdag kl. 20:00
Sted: Glostrup Amatør Scene, Vældegårdsvej 30, 2600 Glostrup
Entré: 100 kr
Arrangør: Alle

Bemærk venligst, at da forestillingen spilles på Gl. Scene, kan der ikke medbringes kørestole og rollatorer.

Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut