HR-medarbejder til Fødevarestyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med løn- og personaleopgaver sammen med engagerede kolleger? Og vil du indgå i et team, der vægter tæt samarbejde og faglig sparring højt? Så har vi en stilling, der er noget for dig.

Opgaver
I Fødevarestyrelsens administrative HR-team mangler vi en femte kollega til opgaver med lønadministration, daglig drift og vedligeholdelse af stamdata i Statens HR, rådgivning af chefer og medarbejdere om løn.
Du vil ud over de daglige administrative opgaver få ansvar for egne områder og opgaver som f.eks. sagsbehandling af personalsager, de årlige lønforhandlinger og arbejdsmiljø. Opgaverne løses i tæt samarbejde og sparring med hinanden og vores juridiske kolleger.

Vi er et administrativt team, der i et dynamisk samarbejde sørger for sikker og effektiv drift af de mange HR-administrative processer i medarbejdernes ansættelsesforhold fra A til Z.

Vi arbejder i dagligdagen primært i Statens HR, HR-Løn, WorkZone, F2Work og Microsoft Office-pakken.

Om dig
Du har en kontoruddannelse i offentlig administration eller anden tilsvarende uddannelse samt kendskab til HR relaterede opgaver.
Derudover er du god til at:
• samarbejde
• kaste dig ud i nye opgaver – naturligvis med grundig oplæring
• bevare overblikket – også når vi har travlt
• kommunikere med omverdenen – både i skrift og tale

Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med Statens HR og HR-Løn.

Om os og hvad vi kan tilbyde
I HR er der højt til loftet, og vi værdsætter det gode humør. Vi sparrer med hinanden, og har fokus på, at vi sammen skaber et positivt arbejdsmiljø. Ud over arbejdsfællesskabet prioriterer vi at mødes til fælles arrangementer såsom fællesspisning, fredags-øl og en tur i teatret.

Du bliver en del af et professionelt og forretningsorienteret HR med 26 medarbejdere og tre ledere. HR varetager opgaver for Fødevarestyrelsens mange enheder, som er placeret over hele landet. Det administrative team varetager desuden den personaleadministrative opgave for Fødevareministeriets departement.

Vi er organiseret i to teams: HR-jura og Strategi og Udvikling. Du vil blive tilknyttet HR-jura med 13 kollegaer og vores souschef Elsebet som daglig leder. Jurasektionen er opdelt i to teams: et juridisk og et administrativt team. Du bliver tilknyttet det administrative team.

Vi har kontor 5 minutters gang fra Glostrup station. Der er massageordning, kantine, frugtordning, træningslokale, gratis parkering og fleksible arbejdstider.

Nærmere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Elsebet Kjær på telefon 72 27 60 12.

Hvornår skal du starte?
Der er brug for dig fra 1. juni 2024.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen, og løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for kontorfunktionærer m.fl. i staten.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31, 2600 Glostrup.

Ansøgning
Du søger stillingen ved at sende en ansøgning online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest onsdag d. 3. april 2024. Vi beder dig vedlægge din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og eventuelle referencer.

Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 8. april 2024.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013104

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet