Idrætsinstitutionen LilleArena søger pædagogmedhjælpere – måske er dette noget for dig, der drømmer om at blive pædagog?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du er vild med børn i alderen 0-6 år. Du elsker at lege med børn og se dem udvikle sig dag for dag. Du tør sætte dig selv i spil i en hverdag med masser af leg og bevægelse og kan lide at være ude i al slags vejr.

Hvis du er anerkendende i din relation til andreog vil være med til at skabe de bedste lege- og læringsmiljøer for børn, så er LilleArena måske stedet for dig? Du behøver ikke være uddannet pædagog for at søge jobbet, men du skal være åben for at lære om Pædagogisk Idræt og være en god kollega. Måske er du PAU, eller også vil du arbejde som pædagogmedhjælper samtidig med, at du uddanner dig til pædagog? Vi modtager gerne en ansøgning fra dig, som er under uddannelse som meritpædagog eller dig, som overvejer en sporskifteuddannelse til pædagog.

LilleArena er en idrætsinstitution, der har børn, leg og bevægelsesglæde i centrum for pædagogikken. Aktiviteterne kan være mange f.eks. tumle-, fange- og løbelege med fuld fart på, men også rolige aktiviteter som f.eks. fagtesange, børneyoga og massagelege. Vi følger børnenes initiativer og brænder for at understøtte deres selvhjulpenhed, legekompetence og bevægelsesglæde. Vi arbejder i teamstruktur og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, fx en god omgangstone og godt humør.

LilleArena har til huse i et stort hus ved siden af Royal Arena i Ørestad Syd og Amager Fælled. Institutionen har store lyse lokaler; dertil multirum, fællesrum med pædagogisk køkken samt fire legepladser og bålhus. Vi er en del af Amager Klynge I og har et godt samarbejde med klyngens andre institutioner Sejlhuset, M-Huset, Kongeriget, 8TALLET, Jorn og Else. Læs mere på vores hjemmeside: Idrætsinst. LilleArena, A Klynge I (aula.dk)

Ansættelsesområdet er Københavns Kommune (røgfri). Vi søger pædagogmedhjælpere til stillinger på 35-37 t/u med start den 1. juli og den 1. august 2023. Vær opmærksom på eventuelle minimumskrav til arbejdstiden ved uddannelsesinstitutionen. Arbejdstiden er fordelt på hverdage kl. 7.00-17.00 samt enkelte aften- og weekendarrangementer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffe- og børneattester samt referencer.

Hvis det lyder som noget for dig, og du kan se mulighederne i LilleArena, så send din ansøgning og dit CV til os og fortæl, hvordan du kan bidrage til vores idrætsinstitution.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nanet Ellissa Nygaard på 3366 1500 eller besøge vores hjemmeside: https://lillearena-kk.aula.dk/

Søg via nedenstående link senest torsdag den 15. juni 2023
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192231&DepartmentId=19599&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840482

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet