BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en aktivitetskoordinator på 28 - 37 timer ugentlig, som inspirerer og motiverer kollegaer til at skabe gode oplevelser sammen med beboerne. Der er fokus på, at beboernes aktivitetsbehov- og ønsker spænder fra oplevelser i fællesskab til det nære og individuelle.
Vi er i fuld gang med at udvikle vores profil og denne rejse kan du være med på. Du skal formidle naturen og dele glæden i fællesskabet med beboere og børn fra vores venskabs børnehave og skole i kommunen. Du skal være med til at skabe aktiviteter i have og natur, og være stærk i at skabe relationer til alle beboere, deres familier og kollegaer.
Vi har en stor gårdhave med et stort potentiale, hvor du kan være med til at præge udeliv og dyrehold. Vi har en nyttehave beliggende i kort afstand fra Dalvangen, og der skal vi dyrke frugt og grønsager og ikke mindst fællesskabet med beboere og børnene.
Ældrecenter Dalvangen har 4 afdelinger med i alt ca. 100 beboere. Tre afdelinger har beboere med somatiske problemer og en afdeling har beboere med middelsvær til svær demens. Ældrecenteret har sit eget produktionskøkken og café, som borgere i eget hjem også besøger. På Dalvangen værdsætter vi traditioner og finder plads i nytænkningen. Vi lægger vægt på gode oplevelser og det gode hverdagsliv for vores beboere, med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker. Glostrup kommune har en defineret kerneopgave, som er ”Mestring og udfoldelse”. Med udgangspunkt i kerneopgaven vil vi skabe mest mulig mening og værdi for beboerne og deres pårørende.
Vi søger en ny kollega der er stabil, engageret og trives i et aktivt hus med glade beboere, som vi hjælper med at mestre og udfolde sig i egen hverdag. Aktivitetsteamet består af kolleger som er ansat på varieret timetal og med forskellige personlige og faglige kompetencer.
Vi efterspørger en aktivitetskoordinator der kan:
- Fastholde og udvikle sammenhængskraften mellem oplevelser og aktiviteter
- Arbejde rehabiliterende gennem bl.a. fokus på bevægelse, nærvær og kreativitet
- Udvikle nye tilbud til ældrecenterets beboere i samspil med beboerne, pårørende og kollegaer
- Skabe sammenhæng i aktiviteter på tværs af ældrecentret
- Understøtte faglig kvalitet, udvikling og sammenhæng i de sundhedsfremmende indsatser
- Skabe et stærkt netværk af frivillige i samarbejde med vores frivilligkoordinator
Vi tilbyder:
- Et aktivt hus, hvor man føler sig tryg og godt tilpas
- Samarbejde med kollegaer med sparring og samarbejde på tværs af afdelingerne
- Et selvstændigt job, hvor du selv er med til at skabe indholdet i jobbet
- Faglige udfordringer og hvor to dage ikke er ens
- En arbejdsplads, hvor vi vægter tværfagligt samarbejde højt
Ansøgningsfrist: torsdag den 22. marts 2024 og med start pr. 1. maj 2024 eller efter aftale. Der holdes ansættelsessamtaler løbende.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Ældrecenterleder Susanne Andersen på mobil 9243 8446
Dine løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten, er under principperne for Ny Løn.
Se Ældrecentrets hjemmeside på: aeldrecenterdalvangen.glostrup.dk
Læse mere om Glostrup Kommune på: www.glostrup.d
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(28-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Glostrup Kommune, Digevangsvej, 1, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003425