BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Glostrup Kommune søger en institutionsleder til daginstitutionen Skoven pr. 1. september 2024 eller snarest derefter.
Vi søger en fagligt funderet, engageret og modig leder med solid indsigt og viden inden for 0-6 års området, der brænder for at lede den pædagogiske udvikling tæt på praksis.
Om os
Skoven er et integreret dagtilbud, hvor du kommer til at stå i spidsen for ca 100 børn og 25 medarbejdere, herunder to pædagogiske ledere. Skoven består af to afdelinger, Bøg og Gran, som ligger på to matrikler med 500 meters afstand. Vi ønsker et tæt samarbejde mellem husene, og en leder der kan understøtte et stærkt arbejdsfællesskab båret af engagement, nysgerrighed og professionalisme. Skoven ligger naturskønt, og har gode legepladser, der bidrager til et godt pædagogisk læringsmiljø..
Vi oplever det er udfordrende, sjovt og spændende at arbejde i Skoven. Vi arbejder kontekstuelt, med vores børne- og læringssyn som det styrende for vores handlinger. Vi arbejder for børns fællesskaber, trivsel og læring med afsæt børneperspektivet. Og så vi har erfaret, at høj faglighed og organisatorisk klarsyn går hånd i hånd, når vi skal lykkes som arbejdsfællesskab med at holde fokus på det vi er her for - en proces vores ledelsesteam skal stå i spidsen for at drive og videreudvikle.
I Glostrup Kommune er det besluttet, at alle ledere og pædagoger skal igennem et ICDP-forløb, som bidrager til at styrke relationskompetencen.
Om jobbet
Den nye leder skal varetage det overordnede strategiske, administrative og ledelsesmæssige ansvar, som udmøntes i et tæt og forpligtende samarbejde med henholdsvis bestyrelse og forvaltning. Lederen skal lede tæt på den pædagogiske praksis og derved bidrage til fortsat kvalitetsløft af Skoven. Lederen skal ligeledes bidrage med at løfte kvaliteten af dagtilbud på tværs af Glostrup Kommune i et professionelt læringsfællesskab med fokus på det langsigtede arbejde med at omsætte områdets politiske mål og værdier.
Om dig
Du formår at lede på sunde balancer mellem rettigheder og forpligtelser, tvivl og tydelighed, retning og afstikkere, sund skepsis og stor begejstring, og du er rundhåndet med feedback. Du stiller krav om følgeskab, til gengæld reflekterer du jævnligt over, hvorvidt din ledelse er et følgeskab værdigt.
Du er ambitiøs på børnenes vegne, og du motiveres af at hoppe over hvor gærdet er højest, til gengæld behøver du ikke kunne jonglere med et utal af bolde eller være robust udover det sædvanlige.
Nedenstående udsagn passer godt på dig:
- At bedrive god ledelse til gavn for kerneopgaven er dit stærkeste kort
- Dit pædagogfaglige kompas er i orden og du ved, at det udviklingsstøttende samspil er fundamentet hvorpå alt andet bygger
- Du fejrer succeserne og har erfaret, at det store ofte findes i det små.
- Du tør kigge efter i sprækkerne, der, hvor lyset kan have svært ved at finde ind og hvor der er plads til forbedring. Og du handler på det.
- Du driver en kultur, hvor I er optaget af at opdage fremfor at gentage
- Du vender verden på hovedet og gør en dyd ud af at genoverveje andres og egne grundlæggende antagelser
- Du praktiserer en åben og anerkendende kommunikation
- Du synes det er langt federe at stille spørgsmålene end det er at hvile i svarene
- Du har ledelsesmæssig erfaring med dagtilbudsområdet, gerne suppleret med lederuddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat med tiltrædelse den 1.september, eller snarest derefter.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist er den 1.august 2024.
Vil du vide mere?
Kontakt Funktionsleder for Dagtilbud Pernille Venbjerg 20372836 eller via mail pernille.venbjerg@glostrup.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Glostrup Kommune, Bøgeskoven, 203, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078898