BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
To introduktionsstillinger i neurologi ved Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme er ledige til besættelse hhv. pr. 1. november og 1. december 2024 eller efter aftale.
Om afdelingen
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet er landets største neurologiske afdeling beliggende på to matrikler hhv. Glostrup og Blegdamsvej.
Vi søger to læger til introduktionsstilling i neurologi begge med funktion på Rigshospitalets matrikel i Glostrup.
- Vi tager os af patienter med alle typer neurologiske sygdomme, både akutte og ambulante blandt de ca. 600.000 borgere i vores optageområde.
- Vi er en stor afdeling med en bagvagtsvisiteret neurologisk akutmodtagelse, to almene neurologiske sengeafsnit, et apopleksiafsnit og et rehabiliteringsafsnit. Vores ambulante funktioner varetages af Dansk Multipel Sclerose Center, Dansk Hovedpine Center, Klinik for Bevægeforstyrrelser, Spastcitetsklinikken, Klinik for Nervesmerter og CRPS, alment Neurologisk Ambulatorium, Stroke ambulatorium/daghospital og Klinik for Hjernekræft.
- Vi har årligt 6.600 indlæggelser, 25.000 ambulante besøg, ca. 25.000 telefon/video-konsultationer og er ca. 300 ansatte.
- Vi prioriterer både uddannelse, formaliseret undervisning, supervision og personlig kompetenceudvikling i forhold til de syv lægeroller.
- Afdelingen sætter en ære i at have et højt fagligt niveau og et rart arbejdsmiljø, hvor der altid er plads til at spørge og blive klogere.
Om stillingen
Du vil blive en del af et stort og meget velfungerende forvagtslag (2 forvagter i 2-skiftet vagt alle ugens dage).
Udover vagter, vil du have stuegangsfunktion samt komme forbi afdelingens specialambulatorier.
Vi har nem adgang til supervision ved speciallæger på alle afdelinger.og du vil modtage struktureret feedback af speciallæge efter endt aftennattevagt alle hverdage.
Der er formaliseret teoretisk og/eller bed-side undervisning hver dag i forbindelse med morgenkonferencen fra kl. 8.00 til kl. 8.55.
Der vil efter interesse også være mulighed for deltage i større eller mindre forskningsprojekter og/eller andre kompetenceudviklingsprojekter i forhold til de 7 lægeroller.
Kvalifikationer
Overstået klinisk basisuddannelse. Tidligere neurologi-erfaring er en fordel, men ikke et krav.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Uddannelsesansvarlig overlæge Faisal Mohammad Amin, tlf. 38633186, e-mail: faisal.mohammad.amin.01@regionh.dk eller overlæge og matrikelleder Eva Rosa Sansone Petersen, tlf. 38630222, e-mail: eva.rosa.sansone.petersen@regionh.dk.
Læs mere om afdelingen på vores hjemmeside og i vores Årsberetning for 2023.
Ansøgningsfrist
Ansøgning og CV sendes online via linket senest 10.09.2024. Samtaler afholdes medio september 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103985