ITCN søger frisk IT-medarbejder til vores stærke hold i København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny dygtig kollega til vores voksende afdeling i Storkøbenhavnsområdet, til yderligere at styrke fællesskabet og være med til at levere den gode service til vores brugere. Vi er ansigterne som brugerne møder, de første til at få tak og et smil efter en vellykket opgave.

IT Center Nord (ITCN) er et administrativt fællesskab, som står for drift, udvikling og support af alle aspekter af IT for flere uddannelsesinstitutioner i Danmark. Du vil blive en del af det hold der hedder Kundeservice Øst, som supporterer uddannelsesinstitutioner fordelt på 13 adresser i Storkøbenhavnsområdet, hvorfor man også skal være forberedt på at møde forskellige steder efter behov.

Opgaver og vores dagligdag
Størstedelen af vores arbejde er at yde support til undervisere, medarbejdere og elever ansigt til ansigt. Ud over at være fysisk ude på skolerne, arbejder vi også i ticket-systemet TopDesk, samt yder lidt support på mail og telefon. Supporten omfatter fejlsøgning, rådgivning, konfiguration/installation og håndtering af det fysiske udstyr, samt hvad der ellers skulle være af udfordringer for brugerne.

Vi har en alsidig hverdag med en masse forskellige arbejdsopgaver.

Vores kerneopgave er at sørge for, at skolernes it-drift er stabil og brugerne er klædt godt på til de systemer, programmer og udstyr de skal bruge i hverdagen. 

Vi kører Microsoft miljø hele vejen, dog ser vi også lidt Mac support i form af BYOD, samt iPhones/iPads der bliver brugt i forskellige sammenhænge. 

Som altid tilpasser vi os nye behov og viden på området, så vi tager åbent imod nye opgaver.

Din baggrund
Vores nye kollega kan have forskellige profiler, men vi ser gerne, at du:

  • har en relevant uddannelse eller erfaring med udgangspunkt i branchen og Microsoft produkter.
  • trives med at yde support og have den gode kontakt til brugere.
  • bidrager til fællesskabet og trives med at sparre med dine kollegaer.
  • er løsnings- og samarbejdsorienteret.
  • har kørekort til kat. B.

Dig som person
Du har gode samarbejdsevner og elsker at indgå i et større team, samtidigt med at du er ansvarlig for dine egne opgaver. Du kan bevare overblikket og er god til at prioritere. God humor og godt humør er en absolut bonus.

Vi tilbyder
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og et job, hvor du bliver udfordret på din faglighed og møder en masse forskellige mennesker. Vi sætter stor ære i at opretholde et sundt, konstruktivt og venskabeligt arbejdsklima, som vi forventer, at du bidrager til. Du vil få kompetente og engagerede kolleger, som glæder sig til at hjælpe dig godt i gang.

Om IT Center Nord (ITCN)
Du kan læse om os, hvem vi er og hvad vi står for på vores hjemmeside: www.itcn.dk

Ansættelse
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og efter aftale mellem HK-IT stat og finansministeriet.

I forbindelse med ansættelse skal privat straffeattest, som kan hentes fra borger.dk, kunne vises på anmodning. Du skal forvente at gennemgå en personlighedstest som en del af ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat den 1. august 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 1. juni 2023.

For de kandidater, der går videre i ansættelsesforløbet, afholdes 2. samtalerunde, inkl. personprofil torsdag den 8. juni 2023.

Dit primære ansættelsessted bliver IT Center Nord – Kundeservice Øst, Stæhr Johansens Vej 7 på Frederiksberg.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan oplysninger fås ved henvendelse til afdelingsleder Thomas B. Jensen på mobil 2545 3130. Læs mere om ITCN på www.itcn.dk 

Ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du søger stillingen via vores hjemmeside www.itcn.dk under ”Ledige stillinger”.

Klik på linket nederst i stillingsopslaget, vedhæft ansøgning og CV, inklusive referencer, så vi har det senest mandag den 29. maj 2023.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

IT-Center Øst, Lautrupvang, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://itcn.dk/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833137

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet