Junior salgs- og kundeservicemedarbejder til turismevirksomhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du servicemindet til fingerspidserne, og elsker du ferier og rejser?

Så har vi jobbet til dig!

Hos Campaya hjælper vi hver eneste dag et stort antal sommerhusejere med at
udleje deres sommerhus. Mange opretter sig og styrer det meste selv på vores
udlejningsportal, mens andre har brug for hjælp, assistance og rådgivning i
processen.

Det er her, du kommer ind i billedet!

Lige nu leder vi nemlig efter den næste stjerne til vores kontor i Glostrup. Herfra
får du til opgave at hjælpe endnu flere sommerhusejere med at udleje deres
sommerhus på vores fleksible platform.

Vi har udviklet en platform, som har husejeren i fokus og lader dem beholde
kontrollen over deres eget sommerhus - modsat mange af de traditionelle
bureauer.

Dette er der rigtig mange husejere som gerne vil benytte sig af, og det betyder
at vi har rigtig travlt både med at assistere nye husejere med at udleje og tage
hånd om de husejere der allerede udlejer hos os.

Der er således tale om et job, hvor du hver dag har mulighed for at hjælpe og
gøre en positiv forskel for Campaya’s husejere, og yde den gode service og
fleksibilitet, der er en kerneværdi hos os.

Det er en forudsætning, at du er en god kommunikator på dansk både skriftligt
og mundtligt.

Du skal kunne sætte dig ind i husejernes behov og assistere dem til at få mest
muligt ud af vores udlejningsløsning i forhold til deres individuelle ønsker.

Vi tilbyder
● Et afvekslende fuldtidsjob med base på vores kontor i Glostrup, der er del
af et større kontorfællesskab med koncernens øvrige selskaber, alle
indenfor rejsebranchen.
● Muligheden for at gøre en forskel for husejere.
● Et job med fokus på positivitet og glæde. Vi sætter en ære i at være
hjælpsomme og positive i al vores dialog med kunder og
samarbejdspartnere
● Et job, der kan balanceres til dit øvrige liv med mulighed for
hjemmearbejdsdage- dog med primært arbejdssted fra kontoret.
Arbejdstiden ligger hovedsageligt i hverdagene i dagtimerne og med
weekendvagter hver tredje weekend
● Al den hjælp og assistance du har brug for for at blive klæde godt på i
jobbet

Vi drømmer om, at
● Du er god til at kommunikere på dansk med alle slags kunder både
mundtligt og skriftligt
● Du møder mennesker med et åbent og positivt sind og er handlings- og
løsningsorienteret
● Du er salgsorienteret over telefonen, på en høflig og serviceminded måde
● Du har en god forståelse for IT og er vant til at arbejde i forskellige
programmer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste for os er, at
du er troværdig over telefon/email og virkelig ønsker at gøre en positiv forskel
for vores husejere.

Om Campaya
Som én af de eneste udbydere af sommerhusudlejning i Danmark er Campaya
100% dansk ejet. Virksomhedens stifter og direktør Claus Petersen har drevet
selskabet i mere end 10 år.

Campaya oplever stor succes og vækster kraftigt – helt enkelt fordi vi tilbyder
laveste pris og bedste full service løsning på markedet. Vores ambitionen er at
gøre udlejning af sommerhus så simpelt og enkelt som muligt samt sikre at
hovedparten af indtægten forbliver hos dig som husejer.

Hos os er der ingen bindinger og du kan altid stoppe samarbejdet. Vi ønsker ikke
at holde på vores kunder mod deres ønske og derfor opererer vi ikke med
bindingsperiode eller for den sag skyld krav til udlejningsperioder. Vores kunder
er glade for samarbejdet og hvis de mod forventning ønsker noget andet står det
dem frit for!

Sådan søger du
Vi glæder os rigtig meget til at modtage din ansøgning.

Ansøgning og CV sendes til henrik.larsen@campaya.com

Eventuelle spørgsmål kan også sendes hertil, men vi foretrækker at tage mest
mulig af dialogen om jobbet til jobsamtalerne.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning, så snart du har
mulighed for det.

Vi lukker jobopslaget, når vi har fundet vores nye, skønne kollega!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Campaya ApS, Sydvestvej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978725

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet