BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
For Descom A/S (descom.dk) søges en initiativrig juniorsælger, der brænder for at dygtiggøre sig inden for salg og kundepleje. Arbejdsstedet er Descoms hovedkontor i Ballerup.
Drømmer du om at arbejde med salg, men føler på nuværende tidspunkt, at du mangler praktisk erfaring og kompetencer? Så har du nu en stærk mulighed for at blive en del af vores professionelle salgsteam hos Descom A/S – en af Danmarks førende IT-virksomheder.
Som juniorsælger bliver du ansat i en fast stilling og vil indgå i et forløb med fokus på at give dig praktisk erfaring og bedre salgskompetencer. Du bliver en del af et erfarent team på 4 medarbejdere, som du altid kan trække på, og refererer direkte til din teamleder, der vil fungere som din mentor og sparringspartner.
Hos Descom A/S vokser du med opgaven. I løbet af de første par måneder vil du således gradvist få en større og større kundeportefølje, som du skal pleje og udbygge relationen til.
Dine primære opgaver
- Behovsafdækning og kundepleje
- Udbygning af relation til eksisterende kunder
- Canvas og nysalg
- Salgspipelinestyring i CRM system
- Uddannelse i Descom A/S produktportefølje
Faglige kvalifikationer
Den ideelle kandidat har som minimum en gymnasiel uddannelse og en stor interesse i salg. Erfaring er ikke et krav, men du bør ikke være bange for at gribe telefonen og ringe kold kanvas. Er du dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, er det et stort plus.
Personlige kvalifikationer
- Gode samarbejdsevner og høj integritet
- Er vedholdende og kan eksekvere på de aftalte mål
- Struktureret og ansvarsbevidst
- Gå på mod og proaktivtet
- Stærk i kommunikation – såvel skriftligt som mundtligt
Løn og ansættelsesvilkår
Fast løn efter kvalifikationer og kompetencer. Gode, ordnede forhold med medarbejderpleje og -trivsel i højsædet. Bonus ved fastsatte minepæle. Konkurrencedygtig lønpakke.
Interesseret?
Du ansøger stillingen via mail til jh@descom.dk. Du behøver ikke at skrive en ansøgning - vedhæft blot dit CV. Vi indkalder løbende til samtale og bestræber os på at besætte stillingen hurtigst muligt.
Om virksomheden
Descom A/S er blandt Danmarks førende IT-leverandører med et stort og bredt udvalg inden for alle de kendte kvalitetsmærker.
Vi ønsker altid at fremstå som Danmarks bedste IT-leverandør med den bedste service, det største produktsortiment til den rigtige pris og med de rigtige kompetencer. Med vores passion for det vi laver, og vores professionelle tilgang er kunden altid i fokus.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Escalate ApS, Skudehavnsvej, 2150 Nordhavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: jh@descom.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844657