Jurist søges til spændende arbejde med fødevaresikkerhed og forvaltning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du jurist og brænder du for en alsidig hverdag med fokus på spændende juridiske udfordringer og god forvaltningskultur kombineret med fødevaresikkerhed?

Har du lyst til at arbejde med juraen i et fagligt stærkt og velfungerende team, der sikrer korrekt og ensartet kontrol og sanktionering i arbejdet med fødevaresikkerhed? Så er du måske vores nye jurist i enheden Kontrol og Forvaltning.

Opgaver
Du vil få en bred vifte af arbejdsopgaver inden for offentlig forvaltning og sagsbehandling på fødevareområdet.

Du kommer bl.a. til at arbejde med
• juridisk rådgivning og tværfaglig sparring med fødevarekontrolenhederne
• generel forvaltningsret og strafferet
• aktindsigtssager
• kvalitetssikring af afgørelser, fx forbud, påbud, og bøder
• behandling af klagesager, som afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet
• undervisning af fødevarekontrolenhederne
• juridisk sparring med dine kollegaer i Kontrol og Forvaltning og øvrige enheder i styrelsen

Om dig
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. – enten med erfaring inden for forvaltningsret og evt. strafferet eller nyuddannet, og du synes at fødevareområdet kunne være spændende.

Som jurist er du skarp og evner at bruge dine juridiske kompetencer i en tværfaglig sammenhæng.

Du trives i en hverdag, som er præget af forskellige opgavetyper, og hvor dagene er fyldt med spændende opgaver og sjældent ligner hinanden. Vi samarbejder om opgaveløsningen, og vi har derfor brug for, at du er klar på at tage initiativ og ansvar, således at vi i fællesskab kommer i mål med opgaver af høj juridisk kvalitet.

Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner samt formår at formidle komplicerede juridiske problemstillinger på en letforståelig måde for personer uden juridisk baggrund.

Om Kontrol og Forvaltning Du bliver en del af et velfungerende og stærkt fagligt miljø i enheden Kontrol og Forvaltning med 49 engagerede og dygtige medarbejdere. Teamet Rådgivning og Sanktionering (ROS), som du bliver en del af, består af 17 jurister fordelt på lokationer i Glostrup og Aarhus. ROS er organiseret i et fødevareteam fordelt på de to lokationer og et veterinærteam i Aarhus. Du vil blive en del af fødevareteamet bestående af 10 jurister, og din arbejdsplads vil blive i Glostrup. Teamspirit vægtes højt, stemningen er god og alle hjælper hinanden og byder ind på løsning af opgaverne.

Vi tilbyder en varieret og udfordrende arbejdsdag i et tværfagligt miljø med en uformel atmosfære og engagerede kollegaer. Vi har en høj faglig standard, hvor sparring på tværs af fagområder er en naturlig del af hverdagen. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og opdatering inden for styrelsens faglige områder.

Fødevarestyrelsen arbejder aktivt med at understøtte netværk og sparring for jurister. Vi afholder jævnligt netværksmøder med faglige oplæg, og en gang om året samles alle jurister i Fødevarestyrelsen til en fælles juristdag.

Om vores arbejdsplads og hvad vi kan tilbyde
Fødevarestyrelsen har fleksible arbejdstider og fokus på sundhed og trivsel.

Vi har en god kantine, gratis fitnessfaciliteter, en velfungerende personaleforening, og så ligger vi kun 5 minutters gang fra Glostrup station. Desuden har vi en stor og gratis parkeringsplads, hvis du kommer i bil.

Hvornår skal du starte?
Der er brug for dig den 1. september 2024. Vi forventer at holde 1. samtaler d. 1. og 2. juli 2024 og 2. samtaler d. 4. juli 2024.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Stillingen er en fuldtidsstilling med en arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.

Ansættelsesområdet er Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV og andre relevante bilag online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 24. juni 2024.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Linda Rosenstand på telefon 72 27 62 27.

Du kan læse om os på www.fvst.dk.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Glostrup, Stationsparken, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060748

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet