Kontormedarbejder med vagtansvar søges til retten i Glostrup

dato

Vi søger dygtige og erfarne kontormedarbejdere med vagtopgaver til vores administrationsafdeling ved Retten i Glostrup. Du bliver en del af en velfungerende afdeling med 24 gode kollegaer og en del af Danmarks næststørste byret.

Som kontormedarbejder med vagtopgaver vil du varetage en bred vifte af opgaver:

  • Administrative kontoropgaver herunder sagsbehandling i forbindelse med domsmandskoordination, forkyndelser og indberetning af fund i adgangskontrollen
  • Vagtfunktion ved adgangskontrol herunder håndtering af scanningsudstyr mv., åbne og lukke retsbygningerne
  • Varetage opgaver i vores information herunder vejlede rettens brugere telefonisk og ved fysisk fremmøde
  • Vagt- og serviceopgaver ved retssager og andre opgaver rundt i huset (fx vand og kaffe i retssalene, håndtering af vidner, sikre ro og tryghed for alle mv.)
  • Efter oplæring kunne varetage funktionen som notar
  • Sammen med dine nærmeste kolleger på skift dække vagtfunktionen ved grundlovsforhør i weekender og på helligdage
Vi tilbyder:

  • Et spændende og afvekslende job med mulighed for at udvikle sig
  • Selvstændig sagsbehandling og daglig kontakt til rettens brugere
  • Kompetenceudvikling, herunder tilbud om kurser
  • Tæt samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • Flekstidsordning, massageordning, samt kaffe og frugtordning
Retten i Glostrup har ca. 100 kontorfunktionærer, vagter og servicefunktionærer, samt 48 jurister. Vi bor 5 minutters gang fra Glostrup Station og har fine parkeringsforhold, hvis du er i bil. Hvis du cykler, har vi gode badeforhold. Vi har en velfungerende personaleforening, der arrangerer aktiviteter efter arbejdstid i løbet af året.

Vi forventer, at du:

  • Har gode samarbejdsevner og et godt humør
  • Er vant til at yde en god service
  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Har en rolig og venlig udstråling samt fremtræder med autoritet
  • Har kendskab til arbejdsområderne eller har lyst til at lære dem herunder med nødvendige kurser
  • Kan omstille dig i en til tider meget dynamisk hverdag
Løn og ansættelsesvilkår

Jobbet er med tiltrædelse 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.

Du bliver ansat efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, medmindre du i forvejen er tjenestemand.

Basislønnen for en retsassistent i løngruppe 2, sats 2 er 29.251,75 kr. pr. måned eksl. pension.

Evt. tillæg forhandles i henhold til retningslinjerne for Ny løn.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt af PET og opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte teamleder Nadia Edimar-Kanlund på tlf. 43 22 15 67.

Du kan se mere på www.domstol.dk/glostrup.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 21. april 2025.

Vi skal som minimum have din motiverede ansøgning og dit CV, men vi vil også gerne læse udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold m.v.

Ansættelsessamtaler

Samtaler vil blive afholdt 25. april 2025.

Samtalen består af to dele. Først skal du løse en lille opgave, som vi udleverer på dagen. Bagefter holder vi ansættelsessamtalen.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Retten i Glostrup, Stationsparken , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/acef2d50-01cb-4e72-a993-bade15efdf92

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Glostrup

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.