Kontormedarbejder søges til sagsbehandling i skifteretten i Glostrup

dato

Skifteafdelingen i Glostrup søger en dygtig kontormedarbejder

Skifteretten i Glostrup søger en kontormedarbejder, der brænder for at sagsbehandle og har lyst til at arbejde i Danmarks største dødsboskifteret.

Afdelingen består af et energisk og dygtigt team på 6 kontormedarbejdere, en afdelingsleder, en funktionschef og har et tæt samarbejde med rettens øvrige jurister. Vi lægger vægt på god trivsel og forventer, at du også vil bidrage hertil.

Skifteretten i Glostrup behandler mere end 4000 sager årligt. Sagsbehandlingen foregår digitalt og opgaverne består af behandling af dødsboer og ægtefælleskifter, afholdelse af telefonmøder med brugerne og andre telefoniske henvendelser.

Du får som medarbejder i skifteretten et selvstændigt ansvar for egne sager, med mulighed for god faglig sparring med dine kollegaer. I dødsboskiftesagerne vil du selvstændigt holde telefonmøder og behandle sagerne. I ægtefælleskifterne vil du få et tæt samarbejde med skifterettens jurister. Vi lægger vægt på at arbejde helhedsorienteret og at prioritere opgaver på tværs. Det er derfor vigtigt, at du evner både at arbejde selvstændigt og som en del af et team.

Det vil være en fordel, hvis du på forhånd har kendskab til ovennævnte sagstyper. Det vigtigste er dog, at du har viljen til at lære sagsbehandling inden for dette område.

Du kan på www.domstol.dk læse mere om arbejdet ved Danmarks Domstole.

Vi tilbyder

  • selvstændig sagsbehandling
  • spændende og varieret arbejde
  • kompetenceudvikling, herunder tilbud om kurser
  • tæt samarbejde med skifterettens jurister
  • et godt arbejdsmiljø blandt gode kolleger
  • mulighed for at sætte præg på vores organisation og arbejdsgange
Retten i Glostrup er Danmarks næststørste byret med ca. 100 kontorfunktionærer, vagter og servicefunktionærer, samt 48 jurister. Vi bor 5 minutters gang fra Glostrup Station og har fine parkeringsforhold, hvis du er i bil. Hvis du cykler, har vi gode badeforhold. Vi har en velfungerende personaleforening, der arrangerer aktiviteter efter arbejdstid i løbet af året.

Vi forventer

  • at du er kontoruddannet og har erfaring med selvstændigt arbejde
  • at du er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • at du er engageret, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • at du er god til at samarbejde og er serviceminded
  • at du er positiv og bidrager til en god trivsel
  • at du har lyst og evne til at lære nyt
  • at du har flair og interesse for IT
Løn og ansættelsesvilkår

Jobbet er med tiltrædelse den 1. december 2025 eller efter nærmere aftale.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.
Du bliver ansat efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, medmindre du i forvejen er tjenestemand.
Vi indplacerer dig som retsassistent eller kontorfuldmægtig afhængig af dine kvalifikationer og erfaring.

Basislønnen for en retsassistent i løngruppe 2, sats 2 er 29.371,50 kr. pr. måned eksl. pension. Afhængig af din anciennitet og tidligere beskæftigelse kan den samlede basisløn som retsassistent blive 34.070,94 kr. pr. måned inkl. 16 % pension.

Basislønnen for en kontorfuldmægtig i løngruppe 3, sats 1 er 30.747,67 kr. pr. måned eksl. pension. Afhængig af din anciennitet og tidligere beskæftigelse kan den samlede basisløn som kontorfuldmægtig blive 35.667,30 kr. pr. måned inkl. 16 % pension.
Evt. tillæg forhandles i henhold til retningslinjerne for Ny løn.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Vicky Grenaa Bodi på tlf. 43 23 16 51. Du kan også besøge vores hjemmeside www.domstol.dk/glostrup.

Ansøgning

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på hjemmesiden www.domstol.dk/glostrup. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.

Vi skal som minimum have din motiverede ansøgning og dit CV, men vi vil også gerne læse udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v.
Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 3. oktober 2025.
Vi indhenter med dit samtykke straffeattest.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold m.v.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at holde samtaler løbende.

Samtalen består af to dele. Først skal du løse en lille opgave, som vi udleverer på dagen. Bagefter holder vi ansættelsessamtalen



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Retten i Glostrup, Stationsparken , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/00794a26-25bd-4dd2-ace9-b104ad223d63

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet