Koordiner retsmøder og behandl sager hos Danmarks største retsafdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du effektiv og har overblik, og vil du bidrage til, at vores retssager gennemføres hurtigt og korrekt – hver gang?

Vi er i gang med at udvide Danmarks største retsafdeling og søger derfor nye kollegaer til vores berammelsesteam og til vores sagsbehandlingsteams.

Berammelsesteamet varetager det store puslespil med at koordinere og indkalde til retsmøder i straffesager, mens vores sagsbehandlingsteams varetager sagsbehandlingen af både straffesager og civile sager og forestår kontakten med rettens bruger og professionelle parter.

Afdelingen er sekretariat for rettens jurister og ledes af en funktionschef, en afdelingschef og to teamledere. Afdelingen består af i alt 36 kontormedarbejdere og flere stud.jur., og er opdelt i seks dygtige og energiske teams. De enkelte teams har i det daglige en høj grad af selvstændighed i opgavevaretagelsen.

Vi arbejder løbende med effektivisering af arbejdsgange, og alle bidrager i fællesskab til godt humør og trivsel i afdelingen.

Om jobbet

Du vil som medarbejder i berammelsesteamet arbejde med at koordinere og indkalde til retsmøder i straffesager. Teamet finder ledige tidspunkter hos rettens jurister, aftaler tider med forsvarer og anklagere, og indkalder vidner, tiltalte, tolke mv. Opgaven består også i at forberede udkast til retsbøger og dom i sagerne.

Du får som medarbejder i et sagsbehandlingsteam et selvstændigt ansvar for egne civile- og straffesagsporteføljer, hvor du kommer til at indgå i alle dele af sagsbehandlingen, herunder som protokolfører i retten under større hovedforhandlinger i straffesager. Du vil få et løbende og tæt samarbejde med dit team og teamets tilknyttede dommere. Det er vigtigt, at du evner både at arbejde selvstændigt og som en del af et team. Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring og sparring.

Vi stræber efter, at alle i afdelingen kan løse forskellige typer opgaver, så vi kan hjælpe hinanden og sammen nå vores mål.

Du kan læse mere om retsafdelingens opgaver på domstol.dk under ”straffesag” og ”civil sag”.

Vi tilbyder

  • selvstændig sagsbehandling
  • spændende og varieret arbejde
  • tæt samarbejde med rettens dommere og øvrige jurister
  • kontakt med samarbejdspartnere
  • efteruddannelse inden for straffesagsområdet og det civile sagsområde
  • et godt arbejdsmiljø blandt gode kolleger
  • mulighed for at sætte præg på vores organisation og arbejdsgange
Det er vigtigt for os, at vi både internt og overfor vores brugere arbejder ud fra domstolenes overordnede værdier om respekt, ansvarlighed og åbenhed.

Retten i Glostrup er Danmarks næststørste byret med ca. 85 kontorfunktionærer, vagter og servicefunktionærer, samt 40 jurister. Vi bor 5 minutters gang fra Glostrup Station og har fine parkeringsforhold, hvis du er i bil. Hvis du cykler, har vi gode badeforhold. Vi har en velfungerende personaleforening, der arrangerer aktiviteter efter arbejdstid i løbet af året.

Vi forventer af dig, at du:

  • er kontoruddannet og har erfaring med selvstændigt arbejde
  • er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • kan indgå i et travlt team med ansvar og godt humør
  • kan optræde venligt og myndigt, også når du møder borgere i pressede situationer
  • kan engagere dig og lære nyt
  • har flair og interesse for IT
  • er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og bidrage til en god trivsel
Hvis du har erfaring med at arbejde i en retsafdeling, vil det være en fordel.

Det er desuden vigtigt, at du deler vores værdier om høj kvalitet og effektivitet, for selv om vi har travlt, skal brugerne kunne stole på, at vores arbejde er rigtigt udført – hver gang.

Løn- og ansættelsesvilkår

Jobbet er med tiltrædelse 1. december 2024 eller efter nærmere aftale.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.

Du bliver ansat efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, medmindre du i forvejen er tjenestemand.

Vi indplacerer dig som retsassistent eller kontorfuldmægtig afhængig af dine kvalifikationer og erfaring.

Basislønnen for en retsassistent i løngruppe 2, sats 2 er 29.251,75 kr. pr. måned eksl. pension. Afhængig af din anciennitet og tidligere beskæftigelse kan den samlede basisløn som retsassistent blive 33.639,51 kr. pr. måned inkl. 15 % pension.

Basislønnen for en kontorfuldmægtig i løngruppe 3, sats 1 er 30.622,25 kr. pr. måned eksl. pension. Afhængig af din anciennitet og tidligere beskæftigelse kan den samlede basisløn som kontorfuldmægtig blive 35.215,58 kr. pr. måned inkl. 15 % pension.

Evt. tillæg forhandles i henhold til retningslinjerne for Ny løn.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Signe Ljungdahl Gelin på telefon 43 23 14 49 eller mail slh@domstol.dk

Du kan læse mere om vores arbejdsplads på domstol.dk/glostrup

Ansøgning

Du sender din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.

Du må i din ansøgning meget gerne fortælle os, om du foretrækker at arbejde med opgaver inden for berammelse eller sagsbehandling.

Du må i din ansøgning meget gerne fortælle os, om du foretrækker at arbejde med opgaver inden for berammelse eller sagsbehandling.

Vi skal som minimum have din motiverede ansøgning og dit CV, men vi vil også gerne læse udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 23. september 2024.

Vi indhenter med dit samtykke straffeattest.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold m.v.

Ansættelsessamtaler

Vi forventer at holde samtaler i uge 40-43.

Samtalen består af to dele. Først skal du løse en lille opgave, som vi udleverer på dagen. Bagefter holder vi ansættelsessamtalen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Retten i Glostrup, Stationsparken , 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110204

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet