Kulturmedarbejder til Kildevæld Kulturcenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at få ting til at ske i fællesskab og i samarbejde med andre? Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor du har ansvar for både udviklingsopgaver og den daglige praktik? Så er stillingen som kulturmedarbejder i Kultur og Fritid Østerbro, Kultur og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune måske noget for dig.

Om os
Vi er en dynamisk afdeling i Kultur- og Fritidsforvaltningen, der arbejder med bydelskultur, idræt og bibliotekstilbud på Østerbro og i Nordhavn. Vi har fokus på at udvikle og skabe spændende kulturtilbud for og med byens borgere og brugere. Vi er ca. 25 medarbejdere fordelt på tre teams, hvor der er masser af arbejdsglæde, højt humør og højt til loftet. Vi arbejder med drift og udvikling af biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse.

Kildevæld Kulturcenter (KKC) tager afsæt i STEAM (Science, Technology, Engineering, Arts, og Mathematics). Vores ambition er, at Kildevæld er et sted, hvor man kan dyrke sin interesse for teknologi, design og digitale medier gennem kreativitet og leg. Vores målgruppe er både skoleelever og børne- og voksenfritidsbrugere/frivillige. Vores drøm er, at vi som kulturhus kan være med til at styrke science kapital, teknologiforståelse og it-kreativitet blandt børn og voksne.

Vi ønsker at skabe imødekommende og berigende rammer for frivillige fællesskaber. Vi vil gerne være i sync med vores brugere, borgere, partnere og kulturaktører og sammen skabe et rigt kultur- og fritidsliv på Østerbro og i Nordhavn. Afdelingen er sat i verden for at skabe samarbejde, livsglæde og virkelyst.

Om stillingen
Stillingen er på 37 timer ugentligt i en fastansættelse. Nogle af dine arbejdsopgaver vil kræve en vis grad af fleksibilitet, da aktiviteter, møder, arrangementer og lignende vil foregå aftener eller i weekender.

Dine arbejdsopgaver forventes at inkludere

  • Ansvar for udvikling og drift af kulturhusets værksted og Mediateket med de frivillige brugere, skoler, institutioner og partnere
  • Understøtte foreningers, borgeres og andre kulturaktørers arrangementer og aktiviteter
  • Etablering af samarbejde med skoler og institutioner
  • At deltage i husets daglige rutiner og løse praktiske opgaver med bæredygtige løsninger
  • At deltage i og drive tværgående udviklingsopgaver, hvor du samarbejder med kolleger og eksterne partnere om at skabe endnu mere kultur for og med københavnerne
Det åbne værksted for digital produktion og Mediateket
Værkstedet består blandt andet af 3D printere, laserskærer og tryk og vinylskæring. Værkstedet har faste åbningstider for borgerne og bruges aktivt i profileringen af KKC.

Mediateket bruges til gaming, filmkurser, it-cafe, workshops og meget mere. Mediateket har fokus på teknologi, digitale medier og kreativitet med mulighed for filmredigering, kodning, stopmotion, fotografi, podcast, VR og AI.

Hvem er du?
Du har en relevant uddannelse og brænder for STEAM og kan se potentialerne for at folde området ud i et kulturhus. Vi ser gerne, at du har flere års erfaring med enten FabLab, Makerspace eller STEM i skoleregi samt kan samarbejde med frivillige, facilitere processer og designe gode strukturer for samarbejder. Det er også en fordel, hvis du har bidraget til at drive udviklingsprojekter og selvstændigt skaber fremdrift i dine opgaver og er ambitiøs på kulturlivets vegne.

Vi lægger vægt på, at du

  • Har teknisk og praktisk snilde med at drive værkstedsaktiviteter
  • Er udadvendt og har gode relationskompetencer til opbygning af fællesskaber med frivillige såvel børn som voksne
  • Har gode samarbejdsevner og kan koordinere både små og større opgaver
  • Har erfaring med partnerskaber og god forståelse for samskabelse og inddragelse af forskellige aktører, både inden for og uden for kommunen
  • Har et relevant netværk, som kan være med til at inspirere
  • Er en stærk kommunikator både i tale og skrift og gerne har erfaring med opdatering af kommunikationsplatforme såsom hjemmesider og sociale medier
  • Kan lide en hverdag, hvor du fleksibelt veksler mellem løsning af både praktiske drift- og udviklingsopgaver
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i en fast fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2023.

Hvis du er interesseret
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte projektkoordinator Martin Voola på 2132 5760.

Søg via linket senest torsdag den 22. juni 2023
Vi forventer at holde samtaler i uge 26.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192598&DepartmentId=22210&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849220

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet