Er du imødekommende, positiv og elsker at hjælpe andre? Så kan du blive en del af vores kundeserviceteam, hvor du vil yde førsteklasses service til vores tyske og danske kunder – både på telefon og e-mail.
Om SKILTEX
SKILTEX er en dansk, familieejet e-commerce virksomhed med kontor i Glostrup.
Vi blev grundlagt i 2009 og har siden udviklet os til en af Skandinaviens førende webshops inden for skilte- og displayløsninger til virksomheder.
I dag sælger vi til både B2B- og B2C-kunder gennem webshops i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Vi er kendetegnet ved høj kundetilfredshed og er stolte af vores 5-stjernet Trustpilot-score baseret på tusindvis af anmeldelser.
SKILTEX er i konstant udvikling og har haft en stærk vækst de seneste år. Samtidig er vi en solid virksomhed, hvor vi løbende arbejder med at styrke vores systemer, processer og organisation i takt med væksten.
Vi er et mindre team med en ung og dynamisk kultur, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelingerne. Hos os er der flad struktur, korte beslutningsveje og gode muligheder for at få indflydelse på sit eget arbejdsområde.
Hos SKILTEX lægger vi stor vægt på samarbejde, ansvar og engagement. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når medarbejdere tager ejerskab, hjælper hinanden og bidrager aktivt til fællesskabet. Samtidig betyder det sociale fællesskab meget i hverdagen, og vi prioriterer løbende sociale arrangementer og aktiviteter på tværs af organisationen.
Vi har også fokus på medarbejderudvikling og på at skabe en arbejdsplads, hvor mennesker trives og udvikler sig sammen med virksomheden. Derfor får du en rolle, hvor du både kommer tæt på medarbejderne, ledelsen og de processer, der er med til at forme hverdagen hos SKILTEX.
Om stillingen
Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling i et moderne arbejdsmiljø, hvor du bliver en vigtig del af vores kundeserviceteam. Stillingen byder på alsidige opgaver og mulighed for både personlig og faglig udvikling i en virksomhed i vækst.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Besvare henvendelser fra tyske og danske kunder via telefon og e-mail
Give professionel rådgivning om produkter, ordrer og levering
Følge op på bestillinger, leveringer og eventuelle reklamationer
Sikre en god kundeoplevelse gennem venlig og professionel service
Opdatere og vedligeholde kundeoplysninger i vores systemer
Samarbejde tæt med lageret og resten af teamet for at løse kundesager effektivt
Vi forestiller os, at du:
Har solidt kendskab til tysk sprog og kultur og forstår, hvordan tyske kunder bedst mødes
Kommunikerer flydende og professionelt på tysk – og er tryg ved dansk i det daglige
Er serviceminded, imødekommende og god til at skabe tillid i dialogen med kunder
Bevarer ro og et positivt mindset – også når kunden har brug for ekstra hjælp
Arbejder struktureret og selvstændigt med fokus på løsninger og overblik
Har sans for detaljer og tager ansvar for dine opgaver og deadlines
Er rutineret bruger af computer og lærer hurtigt nye systemer
Det er en fordel, hvis du har boet eller arbejdet i Tyskland - eller på anden måde har erfaring med tysk kundeservice og kultur.
Vi tilbyder dig
Hos SKILTEX får du ikke bare et job – du bliver en del af en arbejdsplads med højt tempo, stærkt sammenhold og plads til udvikling.
Vi tilbyder:
En attraktiv fuldtidsstilling i en virksomhed i vækst
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Et positivt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger
Attraktiv løn og pensionsordning
Privat sundhedsforsikring
Sociale arrangementer og personalefester i løbet af året
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37,5 timer om ugen.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mandag til fredag fra kl. 08.00 til 16.00, og arbejdspladsen er på vores kontor i Glostrup, hvor vi arbejder tæt sammen i hverdagen.
Er du vores nye kollega?
Send dit CV samt en kort ansøgning senest den 12. august 2026 til Nicoline Jo på nico@skiltex.dk.
Vi gennemgår ansøgninger løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat - så vent ikke for længe med at søge.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at lære dig at kende!
Bemærk: Vi ønsker ikke henvendelser fra rekrutteringsbureauer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
SKILTEX A/S, Ejby Industrivej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/77715d1f-4b48-4b04-912e-88651954e234