Brænder du for et arbejde, hvor det gode patientforløb er i centrum, og hvor du bliver en vigtig del af et velfungerende ambulatorium i et spændende speciale? Så er det måske dig vi søger som vores nye kollega i Dansk Center for Søvnsygdomme.
Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser søger en uddannet lægesekretær med ambulatorieerfaring.
Så hvis du smiler med stemmen, har fokus på det gode patientforløb og trives med at have mange bolde i luften, vil du passe godt ind hos os. Arbejdstiden er mandag-fredag i dagtimerne. Stillingen er på 35-37 timer ugentligt og ønsket besat snarest muligt.
Om os
Du bliver en del af en sekretærgruppe på 13 dygtige og professionelle lægesekretærer, som varetager opgaver relateret til undersøgelser og ambulatorie.
Opgaverne består i
- booking til både ambulatorie og indlæggelse
- telefonpasning med vejledning af patienter og samarbejdspartnere
- modtagelse af patienter
- registreringsopgaver
Personprofil
Du
- er uddannet lægesekretær, gerne med kendskab til Sundhedsplatformen.
- har erfaring med registreringspraksis i udredningsret.
- har en professionel tilgang til dit fag og trives med at løse dine opgaver på et højt fagligt niveau.
- har en holdning til, hvad god patientkontakt er.
- trives med kontakten til patienter og pårørende, og er bevidst om, at lægesekretærens indsats har betydning for patientens forløb.
- er fleksibel, forandringsvillig og trives i et miljø med højt arbejdstempo med mange afbrydelser
- hjælper naturligt dine kolleger og ser løsning af de daglige opgaver som et fælles ansvar.
- har en positiv indstilling, og kan medvirke til at bevare og bidrage til det gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder
Et afvekslende arbejdsområde med fokus på det tværfaglige samarbejde og det gode arbejdsmiljø.
En arbejdsplads, hvor udvikling, samarbejde og kvalitet prioriteres.
Kollegaer, der gerne lærer dig op i områdets funktioner.
Mulighed for faglig og personlig udvikling.
En afdeling, hvor korrekt registrering er en selvfølge, og hvor lægesekretærernes arbejde er meget værdsat.
En hverdag, hvor vi alle tager ansvar for fælles trivsel.
Kort om afdelingen
I Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser er der ca. 112 ansatte, fordelt på 4 matrikler. Personalegruppen består af professorer, overlæger, afdelingslæger, reservelæger, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, sekretærer, sygeplejersker, ingeniører og hertil kommer forskningspersonale.
Klinikken har højt specialiserede funktioner og vi foretager neurofysiologiske undersøgelser, såsom EEG, EMG, EP og søvnundersøgelser. Undersøgelserne foregår både ambulant og indlagt.
Nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at hilse på os, inden du sender en ansøgning, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Karin Christiansen på telefon 3863 2567
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med HK og principper i Ny Løn.
Ansøgningsfrist d. 18. februar kl. 12.00.
Ansøgning sendes via link.
Samtaler afholdes løbende.
Du er velkommen til at læse mere om vores afdeling på www.rigshospitalet.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a1d16e11-428b-4e76-ba78-0af793f1b0cc