BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Højdevangens Skole søger uddannede lærere, der med høj faglighed, kraft og engagement brænder for fransk, engelsk samt valg- og linjefag, og som vil være med til at udvikle vores spændende skoleprojekt i København. Har du flere af ovenstående linjefag, hører vi meget gerne fra dig. Du får også mulighed for at sætte retning og nye standarder inden for dine fag og for at være en del af nogle udviklende og ambitiøse teams, hvor der er mulighed for sparring, kreativitet, nytænkning og udvikling.
Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling fagligt, socialt og personligt. Personalegruppen har et højt ambitionsniveau, et stort engagement og en god samarbejdsvilje, som udgør et sundt og godt arbejdsmiljø. Vi arbejder i professionelle årgangs- og fagteams og er gode til at samarbejde omkring de glæder og udfordringer, en hverdag byder på. Vi ligger tæt på offentlig transport og gratis parkering. Vi har en fast mødedag, ellers er vi meget fleksible. Du får som ny mulighed for selv at byde ind på fag og placering af timer. Nedsat tid vil også være en mulighed.
Vi forventer, at du
- er læreruddannet eller har stor erfaring og viden i fagene
- er udviklingsorienteret og sætter din faglighed højt
- har en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne
- er en dygtig klasseleder
- kan håndtere en hverdag med mange bolde i luften
- er interesseret i at arbejde med en af skolens mange linjer
- ser det fælles teamsamarbejde, som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet
- er omstillingsparat og brænder for dine fag
Om os
Højdevangens Skole er en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager, hvor eleverne går i 0.-6. klasse på Dyvekeskolen, Sundbyøster Skole eller Gerbrandskolen og derefter fortsætter i 7. klasse på Højdevangens Skole. Vi er udbygget til ti spor fra 7.-9. klasse. I alt 25 normalklasser, fire modtagerklasse og et separat boomerangtilbud for elever med forskellige faglige- og sociale udfordringer. Vi passer godt på hinanden, sparrer, lytter og handler, og deler alle ansvaret i forhold til at lave det bedste læringstilbud for unge mennesker i byen.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er med ansættelse den 1. august 2023, men meget gerne før. Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid. Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Vil du vide mere om vores skole, kan du ringe til afdelingsleder Stine Winther på 3317 3523 eller til afdelingsleder Anders Müller på 3317 3521.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 6. juni 2023
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192083&DepartmentId=19072&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836984