Vil du stå i spidsen for en højt specialiseret afdeling og være med til at forme fremtidens rehabilitering af patienter med rygmarvsskader? Vi søger en visionær og fagligt stærk ledende overlæge til Afsnit for Rygmarvsskade på Rigshospitalet
Om afsnittet
Afsnit for Rygmarvsskade er en del af Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade, som hører under Rigshospitalets Neurocenter. Vi varetager den højt specialiserede rehabilitering af patienter med rygmarvsskader fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Afsnittet er beliggende i Bodil Eskesen Centret på Rigshospitalet Glostrup og har 43 sengepladser fordelt på tre enheder. Hvert år modtager vi 80-100 nye patienter til længerevarende rehabiliteringsforløb og tilbyder livslang ambulant opfølgning. Vi integrerer løbende klinisk forskning i vores daglige praksis.
Afsnittet har et stærkt tværfagligt miljø med tæt samarbejde mellem neurologer, rygkirurger, håndkirurger, urologer samt nationale og internationale forskningsmiljøer. Vi arbejder aktivt med at udvikle nye behandlingsmetoder, herunder telemedicinske løsninger og avancerede interventionsmuligheder som botoxbehandling.
Afdelingens anden enhed, Afsnit for Hjerneskade, er en vigtig samarbejdspartner. Det forventes, at der opretholdes en tæt koordinering mellem afsnittene, så arbejdsgange og kultur harmonerer, og vi kan støtte hinanden på tværs af afsnit og fagområder.
Dine opgaver og ansvarsområder
Som ledende overlæge vil du:
- Have det overordnede ansvar for den lægefaglige ledelse af afsnittet.
- Sikre høj kvalitet i behandling og rehabilitering af patienter med rygmarvsskade.
- Implementere, drive og videreudvikle forskning og innovation inden for rygmarvsskadeområdet.
- Styrke den tværfaglige samarbejdskultur og optimere organiseringen af patientforløb i tæt koordinering med resten af afdelingen.
- Være en del af afdelingens ledergruppe og bidrage til den strategiske udvikling af neurorehabiliteringsområdet.
- Være en synlig og engageret leder med empati og blik for at skabe plads til, at afsnittets læger kan udvikle sig fagligt, tage initiativer og bidrage til innovation. Du har en lyttende og ikke-hierarkisk tilgang, hvor du støtter og involverer dine medarbejdere i beslutningsprocesser og udviklingen af afsnittet.
- Speciallægeuddannelse i neurologi.
- Solid erfaring inden for behandling og rehabilitering af patienter med rygmarvsskade.
- Erfaring med eller interesse for ledelse, gerne med dokumenteret ledelsesuddannelse.
- Interesse for forskning og udvikling.
- Gode samarbejdsevner og evnen til at styrke relationer på tværs af afsnit, faggrupper og sektorer.
- Evne til at arbejde strategisk og langsigtet i en kompleks organisation.
- En central lederrolle i et højt specialiseret miljø med fokus på faglig udvikling.
- Mulighed for at præge fremtidens rehabiliteringstilbud for patienter med rygmarvsskade.
- Et stærkt tværfagligt samarbejde og tæt sparring med engagerede kollegaer.
- En arbejdsplads, der vægter innovation, forskning og kontinuerlig faglig udvikling.
- Gode muligheder for efteruddannelse og ledelsesudvikling.
Stillingen er en fuldtidsstilling med bagvagt fra hjemmet og weekendstuegang cirka hver 8. uge. Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten for ledende overlæger.
Interesseret?
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt cheflæge Mette Lindelof på mette.lindelof@regionh.dk.
Ansøgningsfrist: 14. april 2025.
Tiltrædelse: Snarest muligt. Samtaler afholdes den 24. april 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6687b7ea-30fd-48db-a901-8ecad1f10b34