Afdeling for Øjensygdomme søger en ledende overlæge til medicinsk retina til tiltrædelse efter aftale, 37 timer ugentligt.
Om stillingen
Vi søger en ledende overlæge til at stå i spidsen for et af afdelingens største og mest centrale områder.
Medicinsk retina er et højt specialiseret område med stor aktivitet og en central rolle i udviklingen af fremtidens ambulante behandling. Afsnittet fungerer som et fagligt kraftcenter i afdelingen, hvor nye behandlingsformer, organisering og patientforløb udvikles og afprøves.
Stillingen indebærer det samlede ledelsesansvar for afsnittet i tæt samarbejde med to oversygeplejersker, de teamansvarlige overlæger og afdelingsledelsen.
Du får en nøgleposition med ansvar for personaleledelse, drift og udvikling – og mulighed for aktivt at bidrage til at præge området i en tid med betydelige forandringer.
Ledelsesopgaven/udvikling og fremtid
Medicinsk retina er i front i udviklingen af nye behandlingsformer og organisering, og området står i de kommende år over for væsentlige forandringer.
Vi søger en leder, der både kan sikre stabil drift og være en aktiv drivkraft for udvikling og fornyelse.
Udviklingen kan blandt andet omfatte:
- nye organisationsformer, herunder decentralisering til satellitfunktioner
- samarbejde med primær sektor og privat-offentlige partnerskaber
- implementering af nye behandlingsprincipper (fx ATMP), som kan ændre behandlingsbehovet markant
Det overordnede strategiske ansvar ligger hos cheflægen. Du bidrager til udvikling og implementering i tæt samarbejde med afdelingsledelsen og de øvrige afsnitsledere.
Du har nærmeste personaleansvar for lægegruppen og ansvar for den daglige ledelse, herunder:
- planlægning af arbejde og bemanding
- opfølgning på drift, aktivitet og kvalitet
- MUS og kompetenceudvikling
- ansættelser og opbygning af en stærk lægegruppe
Vi søger en leder, der både kan sætte retning og skabe følgeskab, og som samtidig er til stede i hverdagen, tæt på driften og møder medarbejdere i øjenhøjde.
Drift og faglighed
Du har ansvar for en stabil drift med klare arbejdsgange og høj kvalitet.
Det faglige ansvar for subspecialet varetages i tæt samarbejde med de teamansvarlige overlæger. Som ledende overlæge er det ikke et krav, at du er den førende faglige specialist inden for medicinsk retina, men du skal kunne sikre rammerne for høj faglig kvalitet og udvikling.
Ansvar
Stillingen indebærer samlet ansvar for:
- personaleledelse af lægegruppen
- drift og bemanding
- kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø
- aktiviteter på tværs af flere matrikler
Kvalifikationer
Du er speciallæge i oftalmologi.
Vi lægger vægt på ledelsesevner og motivation. Erfaring med medicinsk retina er en fordel, men ikke et krav.
Vi søger en profil, der:
- har interesse for og gerne erfaring med ledelse
- vil arbejde aktivt med personaleledelse, trivsel og kompetenceudvikling
- kan balancere drift og udvikling
- har blik for nye muligheder og kan omsætte idéer til praksis
- er tydelig i sin kommunikation og skaber følgeskab
- har erfaring med udviklings- eller projektarbejde
- har EBO og/eller Ph.d.
- bidrager til uddannelse og supervision
Afdeling for Øjensygdomme er landets største øjenafdeling med aktivitet på flere matrikler. Afdelingen varetager både akut oftalmologi og højt specialiserede funktioner og har et stærkt forskningsmiljø. Læs om afdelingen her: https://www.rigshospitalet.dk/oejen
Ansættelse
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge
Rune Salling Holmbjørn
Mail: rune.salling.holmbjoern@regionh.dk
Ansøgningsfrist: 24. juni 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 27.
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen forudsætter børneattest og relevante autorisationer.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/19892d46-5b0d-4c06-89f1-488238f8248e