Cheflæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser
Neurocentret - Rigshospitalet
I Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser (HNU) arbejder vi hver dag for at skabe høj faglig kvalitet og værdi for patienter og pårørende – med dig som en synlig og engageret leder i spidsen.
Du vil indgå i en hverdag, hvor ledelsesbeslutninger kan omsættes hurtigt – og hvor du gør en forskel. Vores nye cheflæge har et stærkt klinisk blik, strategisk udsyn og visioner for fortsat udvikling af afdelingens førende rolle.
Om afdelingen
HNU er en diagnostisk afdeling, der bl.a. varetager specialiserede funktioner inden for neurofysiologiske undersøgelser og søvnudredning og behandling. Vi understøtter udredning og behandling på tværs af primærsektor, hospitaler og fagområder i hele Region Hovedstaden.
HNU har stort fokus på forskning og udvikling, hvor det tværfaglige samarbejde konstant er i fokus. Afdelingen har en sund økonomi. Som en del af Neurocenteret indgår afdellingen i centerets stærke og velfungerende ledelsesfællesskab.
Vi er ca. 105 medarbejdere fordelt på 2 matrikler og 3 bygninger på Blegdamsvej og i Glostrup.
Medarbejderstaben består af læger, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, sygeplejersker, lægesekretærer og ingeniører. Vi løfter uddannelsesfunktion for alle faggrupper.
Vores afdeling er organiseret i tre faglige søjler, hver med en ansvarlig overlæge:
• EMG (elektromyografi og elektrofysiologiske muskel-/nerveundersøgelser)
• EEG (elektroencefalografi og avanceret epilepsidiagnostik)
• Søvn (diagnostik og behandling af søvnsygdomme – herunder behandlingsansvar)
Vi har specialiseret funktion for IntraCraniel Registrering, ICR i forbindelse med epilepsikirurgi i tæt samarbejde med Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme.
Afdelingen, der er meget velorganiseret, i rivende udvikling og med en stor faglig stolthed, har en velfungerende, tværfaglig ledergruppe bestående af 10 personer, hvor vi hele tiden arbejder med at udvikle og tilpasse afdelingens profil og ledelse i det nære.
Vi arbejder målrettet med værdiområder som Værdibaseret sundhed, Vælg klogt og overholdelse af patientrettigheder.
Afdelingen har decentralt budgetansvar i forhold til udredning og behandling af ukompliceret søvnapnø. Der er udbud på området og vi samarbejder med 2 private aktører.
Om stillingen
Som cheflæge har du det lægefaglige ledelsesansvar for hele HNU. Du leder i et tæt og tværfagligt samarbejde med den ledende neurofysiologiassistent og indgår i ledelsen for Neurocentret.
Du får ansvar for at:
- sikre kvalitet og udvikling af diagnostiske ydelser og behandling af højeste standard
- sikre og udvikle det interne tværfaglige samarbejde
- styrke det tværfaglige samarbejde dagligt og strategisk på tværs af Neurocentret
- understøtte forskning, innovation og uddannelse i alle faggrupper
- drive arbejdet med patientsikkerhed, kapacitetsstyring og god ressourceudnyttelse
- være en synlig leder i alle afsnit – med fokus på nærvær og medarbejdertrivsel
- sikre overholdelse af gældende lovgivning vedrørende patientrettigheder
- sikre en sund og bæredygtig økonomi
Hvem er du?
Det er dit drive og din motivation for stillingen, der er afgærende for din ansættelse – ikke din nuværende ledelseserfaring. Du går til ledelsesopgaven med lyst og positiv energi. Lysten til at gøre en forskel for patienterne, de pårørende og medarbejderne er vigtig for dig. Du tør udfordre vanetænkning og går også gerne nye veje for at indfri afdelingens visioner.
Vi ser gerne at du
- er speciallæge i klinisk neurofysiologi, neurologi eller har anden relevant faglighed
- har en erfaren klinisk profil med blik for effektiv drift og at skabe værdi for patienterne
- er motiveret for både faglig- og strategisk udvikling og den daglig ledelsesopgave
- er en teamorienteret leder, der skaber tillid og følgeskab og viser en tydelig retning
- er en god kommunikator både internt i afdelingen og på tværs af centeret
- er visionær og nysgerrig – og ikke bange for at tænke nyt
- har en stor berøringsflade nationalt, da vi ser en stor fordel ved fortsat at opbygge samarbejde med tilsvarende afdelinger i Danmark
- ser arbejdet med dannelse af Region Østdanmark for neurofysiologiens- og samarbejdspartneres områder som en interessant ledelsesopgave
Har du lederuddannelse er det en fordel – ellers tilbyder vi relevante uddannelses- og mentor-forløb.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse på åremål jf. gældende aftaler for chefer i Region H. Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer om indhentelse af børneattest. Du skal i din ansøgning forholde dig til de 7 lægeroller som defineret af Sundhedsstyrelsen.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Vicedirektør med ansvar for Neurocentret Marie Højris Storkholm på 61263849
- Ledende neurofysiologiassistent Anita Bak Johansen på 28475795
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/46eeb771-8780-4cdd-bcfa-db73f2ab16ce