Forskningsansvarlig overlæge søges til Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte i Neurocentret på Rigshospitalet
Vi ønsker at styrke og løfte tværfaglig forskning og innovation i alle 4 afsnit i Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte (BSR). Derfor får du i denne stilling mulighed for at bidrage med din lægefaglige organisatoriske kompetence til tværgående og tværfaglig forskning og innovation i vores afdeling sideløbende med, at du aktivt driver egne forsknings- og innovationsprojekter og har lægefagligt arbejde i to af vores afsnit.
Hvem er vi:
BSR består af fire afsnit, hvoraf de 3 første er beliggende på Valdemar Hansens Vej i Glostrup.
- Respirationscenter Øst
- Afsnit for Anæstesi og
- Afsnit for Dagkirurgi og Opvågning.
- Tværfagligt Smertecenter beliggende på RH-Blegdamsvej samt RH-Glostrup.
En forskningsaktiv speciallæge i anæstesiologi, der har dokumenterede kompetencer indenfor forskning og innovation og mod på en ansættelse med 20% tid til strategisk og organisatorisk arbejde med tværgående og tværfaglig forskning og innovation som en del af afdelingens stabsfunktion i samarbejde med afdelingens professor, forskningsansvarlige sygeplejerske og post-docs i alle 4 afsnit. Herudover vil 60% af stillingen ligge i Respirationscenter Øst og 20% af stillingen i vores anæstesiafsnit. Stillingen er med tjeneste i dagtid på hverdage og uden vagtforpligtigelse. Således forventer vi du kan byde ind med kompetencer på overlægeniveau både ift. det organisatoriske arbejde med forsknings- og innovationsprojekter samt det kliniske arbejde i de 2 afsnit. De specifikke opgaver vil kunne uddybes til samtalen.
BSRs stab består af cheflæge, chefsygeplejerske, en sygeplejefaglig professor delt mellem Neurocentret og Center for Kræft og Organsygdomme, aktuelt en post doc, en kvalitetsmedarbejder, en klinisk underviser i sygepleje, en klinisk sygeplejespecialist med ansvar for anæstesiuddannelsen for sygeplejersker, en afdelingsledelsessekretær og en sekretær.
Den aktuelle forskning, der bedrives i BSRs afsnit omhandler kliniknær forskning og innovation indenfor emnerne kronisk respirationsinsufficiens, det perioperative forløb og smerter. Vi forventer du har beskæftiget dig med disse emner i din hidtidige forskningskarriere og kan bidrage til at samle forskere fra alle afsnit om fælles projekter indenfor emnerne.
Der er tilknyttet to kliniske lektorater til afdelingen, som modtager 8. semester medicinstuderende og det forventes, at du deltager engageret i undervisningen af vores medicinstuderende, og at du er indstillet på at blive tilknyttet Københavns Universitet.
Mere om de 2 kliniske afsnit, hvor den forskningsansvarlige overlæge har daglig tjeneste som beskrevet ovenfor:
Respirationscenter Øst - RCØ :
Afdelingen er en højt specialiseret enhed under Rigshospitalet, som behandler børn og voksne fra Region Hovedstaden og Region Sjælland med bl.a. ekstrapulmonale restriktive lungelidelser, som medfører kronisk respirationsinsufficiens.
Mange af patienterne behandles i hjemmet med invasiv ventilation, NIV eller CPAP.
Vi er et mindre lægefagligt team, som arbejder tæt sammen med afsnittets øvrige personale. RCØ har udover den direkte patientbehandling også stort fokus på innovation, forskning, kvalitetssikring og telemedicin, som du forventes at have interesse for at drive yderligere udvikling indenfor.
Dine arbejdsopgaver på RCØ
Arbejdsopgaver indbefatter diagnostik og behandling af indlagte og ambulante patienter, samt rådgivning herunder analyse af monitorering af vejrtrækning under søvn (polygrafi), opstart og kontrol af både invasiv og non-invasiv respiratorbehandling og behandling af akutte medicinske patienter med tilknytning til RCØ.
Anæstesi afsnit og Opvågning
Afsnittet varetager anæstesi til planlagte og akutte operationer for øjensygdomme og degenerative rygsygdomme.
Desuden yder vi anæstesi til MR-scanninger, tandlægebehandling, anlæggelse af PEG-sonder og ECT-behandlinger.
Vi betjener 11 lejer alle hverdage. 6000 anæstesier årligt, hvoraf knapt 500 er generel anæstesi til børn over to år. Vi er aktuelt 14 anæstesilæger, hvoraf størstedelen deltager i døgndækket vagtforpligtigelse på Valdemar Hansens Vej.
Dine arbejdsopgaver i anæstesiafsnittet
Dine opgaver vil primært være på operationsgangen, deltage og være engageret i optimering af patientforløb og deltage samt forestå undervisning i afsnittet.
Du skal være drevet af at løfte forskningen og have en naturlig lyst til at arbejde med projekter der kan løfte vores patienttilbud og om muligt tilbyde nye forløb.
Vi har stort fokus på optimerede perioperative forløb, høj patientsikkerhed og -tilfredshed.
Anæstesilægegruppen deltager i akut kald (MAT) og er desuden teamleder på hjertestopholdet.
Hvad kan vi stille dig i udsigt som vores nye kollega?
Et fagligt og socialt godt arbejdsmiljø, som vi værner om, samtidig med plads til udvikling og innovation. Vi har skabt en afdeling, hvor der er rum til faglige diskussioner, og hvor alle er indstillet på at være fælles om opgaven og bidrager til at få dagen til at gå op i alle afsnit.
Vores fokus er altid at skabe værdi for patienten, og forsøge at forfine og udvikle vores arbejdsgange for at blive endnu bedre til at yde den bedste behandling samtidig med, at vi bidrager til innovation og forskning i de emner, som er relevante for vores patientforløb.
Du får mulighed for at få varieret hverdag med opgaver, der spænder vidt, og hvor du kan få stor indflydelse på den strategiske retning for forskning og innovation i BSR.
Løn og ansættelsesforhold i overensstemmelse med gældende overenskomst for overlæger i Regionerne.
Ansøgningen udformes efter dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller, jævnfør Sundhedsstyrelsens publikation "De 7 lægeroller". Der skal vedlægges publikationsliste samt 5-årig forskningsplan for ansøger. I Region Hovedstaden kræves kvalifikationer sv.t. 5 års speciallæge anciennitet før ansættelse i en overlægestilling. Der vil blive udført faglig bedømmelse af ansøger jf. Retningslinjer fra Danske Regioner og Region Hovedstaden.
Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan fås hos:
Cheflæge Fie Juhl Vojdeman
Mobil: 2343 9790
Mail: fie.juhl.vojdeman@regionh.dk
Ansøgningsfrist: 5. februar 2025
Samtaler finder sted: 27. februar 2025
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/00148403-51cb-44cb-9a76-dfbf76c4e23b