Lederteam søges til udvikling af jernbanens beredskab hos Beredskab Banedanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du videreudvikle vores beredskab gennem god personaleledelse og sikre høj faglighed? Kan du ydermere holde fokus på jernbanesikkerheden og den daglige drift, så søg jobbet som teamleder hos Beredskab Banedanmark.

”Beredskab Banedanmark befinder sig lige nu i en rivende udviklingsproces, hvor vi ønsker at styrke den tætte ledelse af vores dygtige medarbejdere samt sætte fokus på en række nye områder. Som teamleder bliver du en del af en 24/7-organisation, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på din hverdag i en organisation i udvikling.”

-Aksel Christensen sektionschef, Beredskab Banedanmark

Samarbejdsorienteret leder med fokus på mennesker, udvikling og daglig drift

Som vores nye teamleder har du lyst til og brænder for ledelse og udvikling af medarbejdere. Du kommer til at skabe de overordnede rammer for den daglige drift, samtidig med at du på operativt niveau kan udvikle beredskabet, så det er klar til både de nuværende og fremtidige opgaver. Det kræver, at du både er god til at igangsætte initiativer, at du evner at bevare overblikket i det daglige og har fokus på dine medarbejderes trivsel og kompetencer.

Som person er du selvstændig, ambitiøs og udviklingsorienteret. Du har et stort overblik og forstår vigtigheden i at sikre en stabil drift i hverdagen og være leder for et team. Du er god til at uddelegere opgaver og trives godt i en kompleks organisation med mange typer af medarbejdere og samarbejdsflader, men er samtidig ansvarsbevidst og følger opgaver til dørs.

Du kommer til at være leder for 10 ansatte og vil fungere som et vigtigt bindeled mellem de ansatte og den øvrige ledelse, hvor du i det daglige refererer til sektionschefen. Banedanmark er en mangfoldig organisation, og det er derfor vigtigt, at du kan samarbejde med mennesker med forskellige kompetencer og udsyn.

Som teamleder for et beredskab, der tager sig af hændelser på Banedanmarks infrastruktur, er det en klar fordel, at du har erfaring med og viden om jernbanen. Hvis du også har beredskabsfaglig viden, er det et yderligere plus.

Fagligt stærk og med godt ledelsesgen

Vi forventer, at du har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler for arbejde på jernbanen. Du er vant til at tage daglige operative beslutninger samt have en bred samarbejdsflade. Du bidrager med initiativer og tiltag i dagligdagen, og du kan motivere og skabe resultater gennem andre – også i pressede situationer – ved hjælp af tillidsbaseret ledelse.

Som teamleder skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde, og det er derfor et krav, at du opfylder helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at der vil blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Om os
Vi kan tilbyde dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor tillid til hinanden er centralt for vores daglige arbejde. Vi har fokus på læring, viden og udvikling, og vi ved, at vi bliver dygtigere, når vi i fællesskab lærer af vores fejl og udvikler os af vores succeser. Vi vægter personlig udvikling højt, og du har derfor mulighed for at kunne deltage i interne og eksterne lederudviklingsprogrammer.

Derudover har vi fleksible arbejdstider, betalt frokost og mulighed for hjemmearbejdsdage. Banedanmark har til huse i hele landet, men du vil have din daglige gang i Glostrup blot ti minutters gang fra Glostrup Station. Da vi også har medarbejdere i Fredericia, skal du være klar til at tage dertil efter behov.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Aksel Christensen på e-mail akch@bane.dk eller på telefonnummer 61 96 86 04.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Niebuhrs Gade , 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082184

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet