Ledig stilling som sygeplejerske i Glostrup hjemmesygepleje - Vær med til at skabe gode borgerforløb og udvikle din faglighed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i et arbejdsmiljø med høj faglighed, tæt sparring og gode udviklingsmuligheder, så er du måske vores nye kollega. 

Glostrup hjemmesygepleje leder lige nu efter en engageret og faglig funderet sygeplejerske med lyst til at arbejde i en lille kommune, hvor hjemme- og hjemmesygeplejen samt visitationen/hjælpemiddel er samlet under samme tag. Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab hvor vi dagligt sparre på tværs af faggrupper og funktioner og løser opgaverne sammen, til gavn for kommunes ældre borgerne. 

Hvorfor skal du vælge os?

I Glostrup Kommune lægger vi særlig vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor din trivsel er i fokus. Vi tror på, at det er det gode arbejdsmiljø, der skaber de bedste betingelser for både vores medarbejdere og vores borgere.

Du vil blive budt varmt velkommen af din mentor og dine faglige dygtige kollegaer, der værdsætter en respektfuld og kollegial omgangstone. Du vil indgå i en grundig introduktion til Glostrup Hjemmesygepleje tilrettelagt efter dine individuelle behov og med opfølgende samtaler, hvor vi sammen tilpasser din udvikling. 

Du kommer til at spille en vigtig rolle i det tværfaglige samarbejde, hvor du vil bidrage til at kvalificere og koordinere sammenhængende borgerforløb. 

Du får mulighed for at videreudvikle dine faglige kompetencer inden for udvalgte fagområder og blive en del af et stærkt fagligt fællesskab. 

Din primære funktion

  • Komplekse og akutte sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem og i sygeplejeklinikken – herunder samarbejde med sygehuse, praktiserende læger, akutteam mv.
  • Foretage sygeplejefaglige udredninger, screeninger og vurderinger. 
  • Sikre koordinering, kontinuitet og sammenhæng i komplekse borgerforløb 
  • Deltage i implementering af nye tiltag fx telemedicin 
  • Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom
  • Faglig sparring med øvrige faggrupper 
  • Sikre god faglig dokumentation.

 

Hvad kan vi tilbyde dig? 

  • Et selvstændigt job med stor medindflydelse og medansvar for planlægning af egen arbejdsdag.
  • Et velfungerende team med fast mødekadence for mono- og tværfaglig sparring samt løbende kompetenceudvikling.
  • En spændende, dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor kvalitet og udvikling vægtes højt.
  • En nærværende og tilgængelig leder der har fokus på din og fællesskabets trivsel og udvikling. 
  • Du får stillet bil til rådighed. 
  • Deltagelse i faste Team, hvis formål at skabe større trivsel hos medarbejderne og højere kvalitet i behandlingen af borgerne gennem ugentlige tværfaglige møder på tværs af visitation, hjemmepleje og sygepleje.

 

Det praktiske

Du vil arbejde om dagen med weekendvagt hver 4. weekend. Din timeansættelse og vagtplan drøfter vi i fællesskab, fuld tid er at foretrække. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med dansk sygeplejeråd. Ved ansættelse indhentes reference og straffeattest. 

Du er velkommen til at komme forbi til en uforpligtende kop kaffe og ligeså at kontakte Leder af sygeplejen Theresa Rosendahl Jensen på tlf. 2027 8076 eller Theresa.jensen@glostrup.dk

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Det er en forudsætning, at du har kørekort.

Ansøgningsfristen er d. 22 september 2024. Der afholdes ansættelsessamtaler løbende. 

Sygeplejegruppen i Glostrup Kommune består af 30 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der leverer sygepleje i dag-, aften- og nattetimerne hos borgere i eget hjem og i sygeplejeklinikken. Sygeplejen er en selvvisiterende enhed med fokus på høj faglighed og tværfagligt samarbejde. Vi er en del af en dynamisk organisation og er således med til at forme og udvikle den kommunale sygepleje - bl.a. med etablering af nye samarbejdsflader med sygehuse og praktiserende læger samt løbende opgaveglidning fra sygehus til kommune. Vi har derfor også stor fokus på løbende kompetenceudvikling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(35-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Glostrup Kommune, Dommervangen, 4, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099593

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet