BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har et ledigt barselsvikariat fra 01.11.2024 frem til 31.08.2025 i vores fantastiske psykologgruppe i PPR, Glostrup.
Som psykolog i PPR vil du skulle varetage en bred vifte af opgaver. Opgaverne løses i tæt samarbejde med andre faggrupper som logopæder, sundhedsplejersker, pædagogiske vejledere, fysio-/ergoterapeuter og med personalet fra de respektive dagtilbud og skoler.
Du vil bl.a. skulle lave forløb med henblik på belysning af interventionsmuligheder og understøtte personalets igangsættelse heraf. Du vil også skulle udarbejde pædagogiske psykologiske vurderinger, der kan tage afsæt i observationer, testning, individuelle behandlingsforløb og intervention i praksis. I forlængelse heraf ligger der vigtige opgaver i relation til vejledning og supervision ind i familier og professionelle teams og hjemmeinterventioner. Du skal altså brænde for at arbejde tæt på og sammen med de voksne som er en del af børnenes hverdag.
Vi tror på, at den rette indsats for barnet sker i spændingsfeltet mellem det konsulterende og intervenerende, så du skal have mod på og brænde for begge dele. Vores monofaglige kompetencer og samarbejde er væsentlige i vores arbejde, men det tværfaglige mindset skal indgå i dit DNA.
I Glostrup kommune er tilbuddet om lettilgængelig behandling placeret i psykologgruppen og vi har gennem projekterne ”Lettere behandling i PPR” samt ”Sammen på sporet” udviklet solid kultur for forebyggende behandlende indsatser. Vi skal nu i gang med at tilrettelægge og integrere vores nye tilbud om lettilgængelig behandling, så vi får skabt det rette tilbud til flest mulige.
Kerneopgaverne for os alle i Center for Børn Unge og Familie er barnets, forældrenes og familiens mestring og udfoldelse, som vi med vores indsatser søger at styrke ud fra et fælles børne-unge syn og et systemisk mindset, hvor LØFT (den løsningsfokuserede metode) og ICDP er de bærende tværprofessionelle tilgange til forståelse af samspil, forandring og udvikling – derfor udrulles uddannelse i LØFT og ICDP nu til personale på hele 0-18 årsområdet.
Organisatorisk forankring
Psykologgruppen er placeret i Center for Børn, Unge og Familier, som foruden psykologerne også rummer sundhedspleje, logopæder, pædagogiske vejledere, børnetræningsenheden, Familieafsnittet med myndighedsfunktion og familiebehandlere, tandpleje, dagtilbud og skole.
Vi er 9 psykologer med varierende erfaring, som alle brænder for psykologfunktionen i PPR samt 2 behandlere med terapeutisk efteruddannelse. Vi vægter høj faglighed, nærvær, engageret deltagelse i organisatorisk og faglig udvikling og så griner vi ofte sammen.
Vi tilbyder:
- En psykologgruppe og organisation med et højt fagligt niveau, der brænder for opgaven, løbende optimering af denne og det tværprofessionelle samarbejde.
- Ansvar for og planlægning af egne opgaver.
- Mentorordning ved opstart.
- Intern supervision og sparring.
- En ledelse, som ser værdien i monofaglig og tværfaglig opkvalificering gennem kurser og efteruddannelse.
Vi ønsker en kollega som:
- er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.
- er engageret i det pædagogisk psykologiske arbejde med professionelle, børn, unge og familier.
- har gode relationelle kompetencer, som naturligt kommer til udtryk i samspillet med børn, unge, forældre, familier og kolleger.
- kan arbejde selvstændigt og være fleksibel når opgaven kalder på det.
- er god til at organisere sine arbejdsopgaver, bevare roen, positiviteten og overblikket – også i travle perioder.
- har erfaring med eller interesse for f.eks. LØFT og ICDP.
Det praktiske
Vikariatet er til besættelse pr. 1 november 2024 eller før. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Hvis stillingsopslaget har vakt din interesse, kan du sende en ansøgning og CV via dette link senest den 11.09.2024. Vi afholder ansættelsessamtaler d. 17.09.2024.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at høre mere om stillingerne og vores hverdag, er du velkommen til at kontakte leder for PPR og Sundhedsplejen Marika Ouchicha Jensen på tlf.nr.: 29405899. Du kan også kontakte psykolog og faglig koordinator Michelle Djurhuus Tupper på tlf.nr.: 29131022 eller pr. mail: michelle.tupper@glostrup.dk eller psykolog og tillidsrepræsentant Mie Petersen på tlf.nr.: 29131023 eller pr. mail: mie.petersen@glostrup.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Glostrup Kommune, Rådhusparken, 1, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095502