BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du frisk og initiativrig? Har du pædagogisk erfaring og vil du gøre en forskel for en 11 årig dreng og hans familie?
Til en familie på fem der bor på Frederiksberg, søges en aktiv medarbejder med pædagogisk erfaring, overblik og godt humør. Du indgår i familiens hverdag, og aflaster forældrene hvor de store børn på 11 og 13 år begge har handicap.
Drengene er kognitivt alderssvarende, men sidder i kørestol og har mistet deres talesprog. De har brug for dig der både kan være deres hjælp og støtte til stort og småt praktisk i hverdagen, og samtidig kan være deres legekammerat og voksenstemme.
Om jobbet
Med en glad og positiv tilgang vil du aflaste forældrene og primært tage dig af - og aktivere den yngste af de to drenge. Han elsker sin iPad og PlayStation, at komme i Tivoli eller biografen, gerne sammen med venner, og giver masser af både medspil og modspil til de voksne omkring ham.
Det er væsentlig at du har pædagogisk erfaring og har arbejdet med børn og unge der har særlige behov. Personlig pleje indgår i jobbet så du skal have plejeerfaring i et eller andet omfang. Du vil blive lært grundigt op til at kunne tage dig af drengen.
Det er en fordel, hvis du bor tæt på Frederiksberg og er tidsmæssig fleksibel.
Familien har god erfaring med, at jobbet passer rigtig fint som studiejob.
I jobbet vil du komme tæt på alle i familien, også den fireårige lillesøster, hvorfor det er vigtigt, at du kan lide dem, og at de kan lide dig :-)
Familien ønsker udelukkende ansøgere, der kan være hos dem i mindst et år.
Jobbet er med tiltrædelse snarest.
Arbejdstid
Timerne vil ligge kl. 16.00 - 20.00 én eller to faste hverdage om ugen samt ca. 20-25 timer en fast weekend om måneden.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på telefon 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/135995
Via e-mail: ap@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5824154