Ny varehuschef i føtex Glostrup: “Det er og har altid været vigtigt for mig, at kunderne er tilfredse”

Thomas Larsen er ny varehuschef i føtex Glostrup.
dato

Thomas Larsen er ny mand i spidsen for føtex Glostrup. Gennem de seneste fire år har han været varehuschef, men han begyndte sin karriere i føtex for mere end 20 år siden.  

36 og 21 år. Det er alderen på den nye varehuschef i føtex Glostrup, Thomas Larsen, og det antal år, han har været en del af føtex 

Han begyndte nemlig sin karriere i føtex Albertslund for 21 år siden, to dage efter sin 15-års fødselsdag, og han har hængt ved lige siden. Gennem de mere end 20 år er det blevet til forskellige funktioner i 10 føtex’er, og nu vender han altså retur til Vestegnen som varehuschef i Glostrup 1. oktober 

Han kommer fra en lignende stilling i Lyngby Hovedgade. Med skiftet kommer han både tættere på sit hjem i Albertslund og det sted, hvor det hele begyndte.  

“Jeg er megaspændt, og jeg glæder mig til at lære varehuset, kunderne, kollegerne og kulturen i Glostrup at kende. Selv om det lyder lidt som en kliche, går jeg altid efter at være byens foretrukne indkøbssted, men jeg mener det, og jeg vil gå langt for kunderne og for den gode service. Det er og har altid været vigtigt for mig, at kunderne er tilfredse,” siger Thomas Larsen, som bor med sin kæreste og deres tre døtre 

Høj faglighed 

Den nye varehuschef i Glostrup vægter fagligheden hos kollegerne meget højt, så de kan give kunderne den bedst mulige vejledning og service.  

føtex i Glostrup skal være et rart sted at være både som kollega og kunde,” siger Thomas Larsen.  

Derudover har han stort fokus på, at føtex skal være en del af lokalsamfundet, ikke blot når det for eksempel handler om donationer fra Salling Fondene og pantdonationer, men også i forhold til at være engageret i det lokale liv i byen.  

“Jeg vil gerne have, at føtex Glostrup er en af de mest attraktive arbejdspladser i byen. Mange får måske sit første job eller uddannelse hos os, og det forpligter,” siger Thomas Larsen, som blev varehuschef i 2020 i Carlsberg Byen, og efter halvandet år gik turen til Lyngby Hovedgade.  

Hele vejen rundt  

Han har mere eller mindre været i alle afdelinger i føtex gennem sin karriere lige med undtagelse af slagter- og delikatesseafdelingen og hans faglighed samt viden er stor, fortæller regionschef i føtex, Jakob Larsen.  

“Thomas er en erfaren herre, som passer rigtig godt til føtex i Glostrup. Det er et helt naturligt step, at han får ansvaret for et større varehus, og jeg ser rigtig meget frem til at samarbejde med ham. Thomas er utrolig kompetent og en virkelig dygtig leder,” siger Jakob Larsen.  

Thomas Larsen afløser Louise Holm, som skal til Netto som distriktschef. Man er i gang med at få Thomas’ afløser i Lyngby Hovedgade på plads.  

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.