Økonomipartnere til Borgercenter Voksne i Socialforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med økonomistyring på socialområdet i landets største kommune? Har du blik for sammenhænge på tværs, en stærk faglighed indenfor økonomi, og trives du i rollen som sparringspartner for ledelsen? Kunne du tænke dig at prøve kræfter med arbejdet i en politisk styret organisation?

Borgercenter Voksne (BCV) søger økonomimedarbejder(e) til at varetage funktionen som økonomipartner på et eller flere af borgercentrets områder. I/du bliver en del af vores administrative fællesskabs økonomistyringsteam, som understøtter BCV's budgetansvarlige ledere med økonomistyring og økonomisk sparring.

Om stillingen
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø og engagerede kolleger. Som økonomipartner bliver du ansvarlig for budgetlægning og økonomiopfølgning i et tæt samarbejde med en række økonomikonsulenter på et af driftsområderne i Borgercenter Voksne. Økonomipartneren har endvidere en koordinerende funktion både i forhold til budgetansvarlige i driftsorganisationen men også i forhold til de økonomipartnere og økonomikonsulenter, der arbejder med budgetlægning og økonomiopfølgning på det specifikke fagområde.

Dine primære opgaver bliver

  • månedlig budgetopfølgning i dialog med centerchef, tilbudsledere og økonomipartnere
  • udarbejdelse af materiale til månedlig budgetopfølgning til den centrale forvaltning
  • koordination af budgetlægning og økonomiopfølgning for et af borgercenterets driftsområder
  • koordination af samarbejdet med driftsområdets økonomipartnere
  • understøttelse af budgetansvarlige i driftsorganisationen
  • understøttelse af borgercenterledelsens samlede økonomioverblik
  • initiere sparring og give bidrag til udarbejdelse af analyser, handleplaner, budgetnotater og øvrigt materiale for centret
Som medarbejder i økonomistyringsteamet, har du både en høj grad af selvstændighed i arbejdet og samtidig altid dine kollegaer at sparre og samarbejde med. Vi ønsker, at du selv er med til at forme området ved at byde ind med gode idéer og ved løbende at have et blik for, hvor arbejdsgange og -områder kan forbedres.

Du bliver en del af en arbejdsplads med en masse engagerede kollegaer, og du får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Om vores nye kollega
Rollen som økonomipartner fordrer stærke økonomifaglige, analytiske og relationelle kompetencer. Vi forestiller os, at du har en videregående, samfundsvidenskabelig eller økonomifaglig uddannelse eller noget tilsvarende.

Erfaring fra tidligere arbejde på lignende områder er en fordel, men ikke et krav, så længe kompetencerne og lysten til at lære er til stede.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har erfaring med eller forståelse for økonomistyring og god regnskabsforståelse
  • har gode it-kompetencer, herunder Excel, og har lyst til at arbejde med vores fagsystemer
  • kan formidle økonomiske problemstillinger tydeligt og forståeligt både mundtligt og skriftligt
  • reflekterer over din egen rolle og faglige adfærd og har interesse for rollen som sparringspartner for budgetansvarlige ledere og kolleger
  • har erfaring med koordinering og facilitering
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret og selv være med til at styre dine arbejdsopgaver, også når tempoet til tider er højt
  • har forståelse for det socialfaglige område
  • har erfaring med og/eller lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
Derudover lægger vi vægt på, at du har lyst til at arbejde i en afdeling, hvor vi vægter det kollegiale fællesskab højt, og hvor det gode arbejdsmiljø er i fokus.

Om Borgercenter Voksne
Borgercenter Voksne er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og arbejder med drift og udvikling indenfor områderne hjemmepleje, psykiatri, udsatte voksne og misbrug.

Borgercenter Voksnes centrale økonomistab har ansvaret for den overordnede økonomistyring, dvs. udmeldelse af budget til borgercentrets driftsområder, budgetopfølgning og prognoser samt analyser i forhold til forventningerne til den økonomiske udvikling på området. Økonomistabens opgave er at betjene og understøtte den samlede økonomistyring i Borgercenter Voksne. Dette betyder blandt andet samarbejde og løbende dialog med Socialforvaltningens centrale kontorer, øvrige borgercentre og decentrale enheder på det udførende område.

Borgercenter Voksne har et årligt budget på ca. 2,5 mia. kr.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er snarest muligt og i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Vi indhenter referencer på den kandidat, der tilbydes jobbet.

Vi har til huse på Islands Brygge 37.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jonas Berg på 2381 2925 eller g00b@kk.dk.

Søg via linket senest mandag den 5. juni 2023
Vi forventer at afholde første samtale fredag den 9. juni og evt. anden samtale mandag den 12. juni.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192049&DepartmentId=23083&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836875

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet