Er du en engageret og dygtig optometrist med interesse for svagsyn? Vil du være med til at gøre en forskel for personer med sjældne øjenlidelser? Så er det dig, vi leder efter!
På grund af pensionering i vores dygtige mandskab søger vi en optometrist til en fast fuldtidsstilling på 37 timer/ugen fra den 1. august 2025.
Om stillingen
- Fast fuldtidsstilling på 37 timer/ugen
- Arbejdstid mandag til torsdag kl. 8.00-15.30 og fredag kl. 8.00-15.00
- Arbejdssted: Kennedy Centret, Gl. Landevej 7, 2600 Glostrup
- Løn forhandles individuelt efter anciennitet og kvalifikationer
Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme er den største øjenafdeling i Norden med ca. 390 medarbejdere. Vores afsnit på Kennedy Centret er placeret i en selvstændig bygning omgivet af lyse og grønne områder. Her arbejder vi som et tværfagligt og højt specialiseret team bestående af 23 dedikerede fagfolk: 5 andre optometrister, 8 tilknyttede øjenlæger, 2 social- og sundhedsassistenter, 2 lægesekretærer, 1 sundhedsservicesekretær, 1 optikerassistent samt 4 ph.d.-studerende.
Hvad laver vi?
Vores primære funktion på afsnit Kennedy Centret er at varetage udredning, opfølgning og optisk rehabilitering af både børn og voksne med sjældne, ofte arvelige øjensygdomme. Vi udmåler og fremstiller briller, ofte med meget høje styrker, afprøver og udleverer lupper, kikkerter og kikkertbriller og tilpasser specialkontaktlinser i alle størrelser og former. Vi behandler også patienter med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser. Derudover er vi aktivt engagerede i undervisning, forskning og rådgivning.
Vi har en landsdækkende funktion og forpligtigelse efter Synsregisteret og servicelovens §112, hvilket betyder, at vi har et tæt samarbejde med landets øjenlæger, offentligt ansatte optometrister og synskonsulenter samt kommuner, Socialministeriet og andre samarbejdspartnere inden for øjenspecialet.
Hvad skal du lave?
- Refraktion og brillebestemmelse
- Svagsynsudredning og udmåling af optiske hjælpemidler
- Tilpasning af medicinske kontaktlinser
- Vejledning, rådgivning og undervisning
- Mulighed for deltagelse i videnskabelige projekter inden for synsrehabilitering
- Dansk autorisation som optometrist/kontaktlinseoptiker
- Interesse for svagsyn, viden og erfaring på området er en fordel, men ikke et krav, da introduktion, vejledning og sparring tilbydes af teamets øvrige optometrister
- Erfaring med almindelige kontaktlinser. Erfaring med medicinske kontaktlinser er ligeledes en fordel, men ikke et krav, da introduktion, vejledning og sparring tilbydes af teamets øvrige optometrister
- Interesse i at yde en god service til patienter, pårørende og samarbejdspartnere
- Gode IT-kompetencer og åbenhed for at lære nye systemer. En stor del af dit arbejde vil foregå i Sundhedsplatformen og Office-pakken
- Mødestabil, ansvarsbevidst og fleksibel
- I stand til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt samarbejde
- Imødekommende og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Dygtig til formidling og interesseret i undervisning
- Engageret, med visioner, ideer og lyst til at udvikle afdelingen
- Mulighed for at forbedre livskvaliteten for personer med alvorlige synsudfordringer
- Tæt internt samarbejde og faglig sparring i optometristgruppen samt på tværs af faggrupper og afsnit
- Faglig og personlig udvikling samt internt kompetenceudviklingsprogram for hospitalsoptometrister
- Adgang til avanceret undersøgelsesudstyr
- Samarbejde med alle relevante nationale og internationale optikproducenter og leverandører
- En afvekslende arbejdsdag
Du kan finde flere oplysninger om Afdeling for Øjensygdomme på: https://www.rigshospitalet.dk/oejen og hverdagsbilleder på Instagram: https://www.instagram.com/oejenriget/
Spørgsmål om stillingen kan rettes til ledende optometrist Joaquim Torner Jordana joaquim.torner.jordana@regionh.dk / tlf. 29 20 48 01. Ansøgning skal dog sendes via linket ”søg jobbet” i stillingsopslaget for at komme i betragtning.
Ansøgningsfrist: søndag den 15. juni 2025 kl. 23:59
Samtaler forventes afholdt: torsdag den 19. juni 2025
Ansættelse: fra den 1. august 2025
Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.
Vi er en røgfri arbejdsplads.
Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Stillinger er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2b2b8944-b3a8-48fb-8d7f-186757b7ff74