Oversygeplejerske til opbygning af nyt rehabiliteringsafsnit på Rigshospitalet

dato

Oversygeplejerske søges til opbygningen af et helt nyt rehabiliteringsafsnit Drømmer du om at være med helt fra starten – skabe noget nyt, sætte retning og bygge en stærk kultur?

Så har du nu en sjælden mulighed for at blive oversygeplejerske i vores kommende afsnit for hjerneskaderehabilitering i Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader på Rigshospitalet, Glostrup.

Din første store opgave bliver at rekruttere og samle det hold, der skal åbne de første 4–6 senge den 1. januar 2027. Herfra skal afsnittet gradvist vokse, og du får en central rolle i hele opbygningen.

Du får mulighed for sammen med medarbejdere og lederkolleger at skabe kultur, samarbejdsformer og patientforløb fra bunden.

Hvem er vi? Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader står foran en stor udvidelse med hjemtagelsen af den specialiserede rehabilitering. Det giver os mulighed for at følge patienterne længere og gentænke deres samlede rehabiliteringsforløb i tæt samspil med kolleger før og efter os i kæden.

Ambitionen er sammenhængende patientforløb med høj faglig kvalitet og kontinuitet for patienter og pårørende

Vi tror på stærke tværfaglige fællesskaber, forskning tæt på klinikken og et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed, frisættelse og medledelse.

Som oversygeplejerske bliver du en del af et tæt lederfællesskab med afdelingens øvrige oversygeplejersker, ledende overlæger, overterapeuter og afdelingsledelsen.

Om stillingen Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • rekruttere, samle og udvikle medarbejdergruppen
  • skabe en stærk kultur med fælles ansvar, samarbejde og høj faglighed
  • etablere arbejdsgange og gode, sammenhængende patientforløb
  • udvikle det tværfaglige samarbejde mellem sygepleje, terapeuter, læger og øvrige faggrupper
  • sikre høj kvalitet i rehabiliteringen og et godt arbejdsmiljø
  • bidrage aktivt til afdelingens samlede ledelse og udvikling.
Hvem er du? Du har et stærkt sygeplejefagligt fundament og blik for gode patientforløb og tværfagligt samarbejde. Erfaring med rehabilitering, neurologi eller beslægtede områder er en fordel.

Du behøver ikke allerede være erfaren leder. Det afgørende er, at du har lyst og evne til ledelse og motiveres af at skabe noget nyt sammen med andre.

Vi håber, at du:

  • er tydelig, nysgerrig og tillidsskabende
  • kan sætte retning og samtidig give andre reel indflydelse
  • trives i en organisation i udvikling, hvor ikke alle svar er givet på forhånd
  • kan tale åbent om både det, der lykkes, og det, vi skal lære af
  • tror på medledelse, frisættelse og psykologisk tryghed som grundlag for høj faglighed.
Vi tilbyder Først og fremmest får du en usædvanlig mulighed for at bygge et nyt afsnit op fra bunden og sætte et varigt aftryk på fremtidens hjerneskaderehabilitering.

Du får samtidig:

  • et stærkt tværfagligt fag- og ledermiljø
  • tæt sparring med afsnits og afdelingsledelsen
  • forskning og udvikling tæt på klinikken
  • gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling.
Lyder det som noget for dig? Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Chefsygeplejerske Henriette Dorte Christensen, Telefon: 23 63 55 39

Ansøgningsfrist: 20. September 2026

Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 39 og 40

Tiltrædelse: november/december 2026

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5455198b-011f-4f3d-bb98-1a1b4e49fd48

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet