BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny initiativrig kollega, der brænder for bevægelse og kan inspirere børnene til at deltage i bevægelsesaktiviteter både i og udenfor klubben, planlagt og spontant.
Her er der mulighed for at planlægge og udføre en bred vifte af bevægelsesaktiviteter enten i salen, i klubben, på legepladsen eller i nærområdet. Du sætter selv dine kompetencer i spil, og her er højt til loftet og masser af muligheder.
Du har blik for at være dér, hvor børnene er fysisk og mentalt, og kan tilpasse praksis løbende efter situationen. Du kan arbejde anerkendende og inkluderende i din praksis og tilpasse aktiviteterne for at byde de børn, som normalt ikke vil vælge bevægelse, ind i legen.
Du er skarp på konflikthåndtering og ser konfliktmægling som et læringsrum for børnene til at sætte ord på et større følelsesregister, lytte til andre, opbygge empati og finde alternative handlemuligheder til næste konflikt.
Målgruppen
Klub Utterslev har omkring 270 indmeldte børn fra 4.-6. klasse. Vi har en børnegruppe, der er nysgerrig på nye aktiviteter og projekter og deler en begejstring for og lyst til klubbens aktivitetsprogram. Børnene er selv meget opsøgende, men vi sørger også for at komme ud og præsentere vores projekter for de børn, der ikke normalt besøger vores værksteder. Vores børnegruppe er fuld af god energi og ønsker en god daglig kontakt.
Om os
Klub Utterslev ligger på Utterslev Skole og er en del af Fritidscenter Bispebjerg Syd.
Vi tilbyder hver dag et bredt udvalg af aktiviteter for at præsentere børnene for nye spændende interesser. Vi tilbyder et arbejdsfællesskab i et team af 8 pædagoger og medhjælpere, der brænder for det pædagogiske arbejde.
Vi fejrer vores professionelle uenighed og ønsker, at du bidrager med din mening. Vi bakker altid op om vores fælles beslutninger og er loyale overfor den retning, vi i fællesskab sætter.
Humor er som regel i højsædet, og vi ser det som en fordel at bruge hinanden som sparringspartnere for at udvikle os. Vi arbejder med anerkendende pædagogik som metode, og i hverdagen anvender vi SMTTE-modellen som et arbejdsredskab til at dokumentere vores pædagogiske arbejde.
Dine kvalifikationer
- Du brænder for bevægelse og kan inspirere børnene til at deltage i spændende aktiviteter.
- Du kan sætte tydelige rammer for projekterne og kan støtte børnene i at deltage på det niveau, de kan.
- Du skal kunne gribe og støtte de unges idéer og initiativer og kunne tilpasse praksis løbende efter situationen.
- Du kan håndtere en omskiftelig hverdag.
- Du er fagligt stærk i konflikthåndtering og kan konfliktmægle med anerkendende tilgang mellem børnene på en måde, så de bliver støttet i at komme til orde og sætte ord på deres følelser. Du kan støtte dem i at finde alternative handlinger, de kan bruge en anden gang.
- Du har blik for at arbejde inkluderende i din praksis og kan tilpasse aktiviteterne for at byde de børn, som normalt ikke vil vælge værkstedet, indenfor.
- Du er en tydelig voksen rollemodel og afklaret med dine private og personlige grænser.
- Du besidder skriftlige kompetencer at til at kunne formulere handleplaner, aktivitetsplaner, kommunikationsmateriale mv.
- Du evner at udtrykke og modtage faglig uenighed og deltager aktivt og professionelt i den løbende diskussion om vores fælles pædagogiske udvikling, og du er indstillet på at godt samarbejde kræver god kommunikation.
Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen med en aftenvagt til kl 21. Dette kan godt forhandles, hvis du ønsker flere timer. Ønsker du flere timer lægges disse som en ekstra aftenvagt og som forberedelsestid.
Ansættelse efter overenskomst.
Ansættelse pr. 1. august 2023.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Ylva Hårdemark på 2066 3092 eller til pædagog med ledelsesfunktion Cecilie Mejlvang på 3366 9270 ml. kl. 15-18.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Søg via linket senest onsdag den 21. juni 2023
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Vi afholder ansættelsessamtaler i begyndelsen af uge 26.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192466&DepartmentId=21158&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846650