Pædagog til Lundsgade vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har plads til dig i vuggestuen i Lundsgade. Vi er et legende og lærende hus – og vil værdsætte både dig, der kommer med erfaring og dig, der måske stadig er ny i pædagogrollen. Du får et særligt tilrettelagt opstartsforløb, så du trygt kan blive en del af vores pædagogiske hverdag.

Vi er en del af forskningsprojektet NAVADA, der forskningsbaseret og systematisk skal undersøge, hvad der skaber de bedste science-pædagogiske lege- og læringsmiljøer. Det er en unik mulighed at være med. Vores omdrejningspunkt er relationer og tryg tilknytning. Med det afsæt leger vi, har rytmik og yoga, sang og musik – og ikke mindst et udeliv, hvor naturoplevelser og science spirer frem – og videreudvikler sig i kraft af vores deltagelse i forskningsprojektet.

Vores kompetencer er mangfoldige og det samme er vores motivation for vuggestuelivet. En af dine kolleger tager ofte guitaren frem – både i hverdagen og til fredagsdisko, en anden tegner kendte børnefigurer i yogastillinger og motiverer børnene til yoga, en er pokkers god med en bold, en sætter hurtigt en inspirerende motorikbane op, en har blik for at samle naturting op og bruge dem til kreative projekter – og ja, sådan kan vi blive ved. Vores vuggestueliv er sjovt, legende og lærerigt. Det, dine kolleger sætter mest pris på ved jobbet i vuggestuen er blandt andet 'at være noget for nogen – at være med til at give dem den bedste start på livet'.

Du får kolleger, der har positive forventninger til vores mange børn, deres forældre og dig. Du kommer til at arbejde systematisk med pædagogiske redskaber og metoder. Dine kolleger er optaget af 'barnets nærmeste udviklingszone' og reflekterer løbende over kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Du får en ambitiøs og nærværende faglig leder, der er insisterende på et udviklende læringssted. Du bliver en del af det miljø – naturligvis med den opbakning, som du har brug for.

Din arbejdsplads er en charmerende, historisk bygning på Østerbro. Der er et grønt nærmiljø, der på den gode måde supplerer Lundsgades store legeplads. Lundsgade er en del af Indre By/Østerbro Klynge C med plads til ca. 45 vuggestuebørn og ca. 60 børnehavebørn. Vi fordeler os på syv stuer, og har et tæt samarbejde i afdelingerne, men også på tværs af hele huset.

Ansættelsesvilkår
Vi håber, at du kan starte 1. august 2023, men vi venter også gerne lidt på dig. Du kan få 32-37 timer ugentligt og fleksibilitet i dine mødetider. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan ringe til pædagogisk leder Berit Vilsbøll på 6139 2143, hvis du ønsker at snakke om stillingen eller få en rundvisning, hvor du også kan hilse på os. Du kan også se mere på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi ser frem til at møde dig.

Søg via linket senest onsdag den 21. juni 2023
Vi holder samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192424&DepartmentId=19526&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845479

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet