Pædagog til naturbørnehave med fokus på aktivt udeliv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

En grøn institution, en helt frisk kultur med en ny sammensat personalegruppe søger pædagoger. Har du menneskelige og pædagogiske ambitioner er det her de kan udleves, som en del af en naturfaglig profil.

Vi er en mindre børnehave med helt særlige rammer både ude og inde, som danner rammen for et aktivt og kreativt børneliv. Institutionen rummer mange muligheder for at arbejde kreativt, med særligt fokus på natur- og udeliv. Børnehaven ligger på en unik naturgrund med direkte adgang til Vestskoven, i udkanten af Hvissinge - Glostrup.

Her vil du møde en ledelse der har høje ambitioner om at skabe kvalitet for børn, medarbejdertrivsel og motivation og som ved, at hverdagen fungerer bedst i tæt samspil og med inddragelse for øje. 

Skovbørnehaven Mælkebøtten - fokus på natur- og udeliv

Vi vil hver dag have øje for børnenes bidrag og forsøger at finde balancen mellem børnenes interesser og perspektiver og de pædagogiske indsatser.

Mælkebøtten skal være et sted, hvor børnekulturen kommer til udtryk på mangfoldige måder, og det kan være lige netop her, du kan sætte dine særlige naturfaglige kompetencer i spil, i fællesskab med andre.

Vi er midt i en proces hvor vi er ved at opgradere læringsmiljøerne både ude og inde. Der er højt til loftet indenfor med gode grupperum, et lille krea-rum og lyst og indbydende inventar. Vores udeområde rummer et stort værksted, bål områder, bålhus, krat, bygge og huleområde, balancebane, gokart område, en låge med direkte adgang til skoven og meget mere, som skal opleves ved selvsyn.

Tid og rum til omsorg, nærvær og oplevelser

Vi ønsker at børnene kan være opdelt i mindre børnegrupper både på tværs og i alders/udviklingsopdelte grupper. I øjeblikket har vi fokus på overgange og nærvær i vores hverdagsrutiner.

Mælkebøtten tilbyder

  • En arbejdsplads, hvor børnenes trivsel, læring og udvikling har førsteprioritet
  • Spændende fysiske rammer og stor indflydelse på pædagogikken, som vi alle har medansvar for at løfte sammen
  • En ny sammensat personalegruppe 
  • En åben kultur med fokus på børns forskellige udtryksformer og kreative udfoldelser, som en del af et aktivt udeliv.
  • Mulighed for at arbejde i mindre grupper, aldersopdelt og på tværs af forskellige aldersgrupper
  • Tydelig organisering og rollefordeling i hverdagen og nærværende ledelse

Vores ønsker til dig

  • Du har lyst til at gå nye veje og udvikle dig i et fagligt fællesskab
  • Du har både øje for det enkelt barn og fællesskabet
  • Du skaber glæde og begejstring blandt både små og store børn
  • Du kommunikerer godt fagligt, visuelt og narrativt

Timetallet er som udgangspunkt 37 timer ugentlig og med ansættelse hurtigst mulig.

Kontakt pædagogisk leder Irene Bendtsen tlf.: 24498002, med dine spørgsmål vedr. stillingen, eller hvis du vil besøge os før du sender en ansøgning.

Send din ansøgning via Jobnet, vedhæft kopi af relevant uddannelse. Ansøgningsfrist er d. 04.08.24.

Vi afholder ansættelsessamtaler, efterhånden som vi modtager ansøgninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Kommune, Skovsletten, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078889

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet